Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
biskop i Sverige, saaledes at denne skulde indvies og modtage Pallium af ham,
samt overhoved staa i et vist Afhængighedsforhold af den lundske Erkestol: en
Bestemmelse hvorved dennes Rang betydeligt forhøjedes. Æskil modtog
Tilbudet med Glæde, og udbad sig hans Besøg. Kardinalen nedlagde nu det
medbragte svenske Pallium hos ham, for at han siden, naar Sviar og Gauter endelig
bleve enige om at udvælge en Erkebiskop, kunde overdrage det til denne. Paa
alt dette lovede han ved Tilbagekomsten til Rom at erhverve pavelig Bekræftelse,
og denne ogsaa erhvervedes saa meget lettere, som han selv kort efter besteg
Pavestolen. Fra denne Tid af kaldte derfor Lunds Erkebiskop sig i sin Titel
«Sveriges Primas», og dette Primatforhold vedvarede lige til Reformationen.
Kardinalen søgte ogsaa, skjønt forgjæves, ved velmeente Forestillinger at bringe
en af de daværende danske Konger, Sven Erikssøn, fra at paaføre Sverige Krig,
hvilket han just nu havde i Sinde. Sven viste ham den største Høflighed, og
fulgte ham lige til sit Riges Grændser, men opgav ikke sit Forsæt1. Endnu, som
det synes, førend han kom tilbage til Rom2, døde Pave Eugenius (28de Juli
1153), og Anastasius IV valgtes til hans Eftermand; men denne levede ikke
længer end til 3die December 1154, og da valgtes Kardinal Nikolas til Pave under
Navnet Hadrianus IV. Han holdt sit Løfte, at vise sig som Nordmændenes Ven,
thi det bevidnedes af alle de Nordmænd, der i den Tid, han beklædte Pavestolen
(1154—1159), kom til Rom, at naar de ønskede Audiens hos ham, fik de strax og
aller først Adgang, hvor vigtige Anliggender han end havde at afhandle med
Andre3. Han skal ogsaa have forfattet en Beretning om sin Rejse4, som, hvis man
nu kjendte den, upaatvivlelig vilde kaste overordentligt Lys paa Forholdene i
Norden, og fornemmelig i Norge, paa den Tid. Det er ej usandsynligt, at den
endnu er til, og ved et heldigt Tilfælde kan komme for en Dag. Et Tegn paa
hans Interesse for Norge er det og, at han, endnu førend han ophøjedes paa
Pavestolen, og da Pave Anastasius maaskee allerede laa paa Dødslejet, udvirkede
hos ham en Bekræftelsesbulle paa Oprettelsen af den throndhjemske Erkestol,
og denne Bulle er den første af alle dem, han efter sin Tilbagekomst til Rom
undertegnede som Vidne. Bullen er dateret den 28de November 1154, altsaa
kun faa Dage før Anastasius’s Død, og derfor vistnok først afsendt til Norge
1 Saxo 1. c.
* Han kan neppe være kommen tilbage førend langt hen i 1154, kort før Anastasius’s Død, da man,
som det nedenfor omtales, ej finder hans Underskrift førend i Anastasius’s Oprettelsesbulle af Throndhjems
Erkestol, rimeligviis af samme Datum (28 Novbr.) som Brevene til Sverke og de svenske Biskopper, hvor
Nikolas omtales som om han først nylig skulde være ankommen.
s Inge Haraldssøns Saga, 1. c.
4 Manrique, Annales Cisterc. I. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>