Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
for øvrigt alene benyttes ved Messen paa Juledag, Helligtrekongersdag,
Skjær-thorsdag, Paaskedag, Himmelfartsdag, Pintsedag, St. Mariæ Dage, Peters og
Paals Dag, St. Hansdag, St. Johannes Evangelists Dag, Allehelgensdag, ved
Indvielser af Kirker, Biskopper, Abbeder og Prester, Kirkemessedagen,
Tre-foldighedsdag, St. Olafs Dage, og hans egen Indvielsesdag. Bullen slutter med
faderlige Raad og Formaninger. Saaledes var da Oprettelsen af Norges
Erke-biskopsdømme højtideligt bekræftet.
Men for at Norges Kirke kunde faa sin fuldstændige Organisation i Lighed
med hvad der ellers fandt Sted i den christelig-katholske Verden, udfordredes
ogsaa at der ved Kathedralkirkerne, i det mindste dem i Landet selv, oprettedes
Domkapitler eller Kollegier af Gejstlige, de saakaldte Canonici, Kanniker, eller
Chorsbrødre, der dannede Biskoppens Raad, deeltoge med ham i Kirkegodsets
Forbedring og besad Retten til, ved indtreffende Vakancer at udvælge Biskoppens
Eftermand, saa vel som i Mellemtiden at bestyre Biskops-Embedet. Den egentlige
Begyndelse til en saadan Indretning var, at St. Augustin i Hippo (ved 420)
bevægede Presterne ved sin Kathedralkirke til at flytte sammen med ham i fælles
Bolig under klosterlig Tugt, og med Opgivelse af personlig Ejendom. Dette
efterlignedes ved de fleste øvrige Kirker, hvortil der hørte et større Personale,
og Indretningen fik sin egentlige Organisation ved Biskop Chrodegand af Metz
(Midten af 8de Aarhundrede), der for at raade Bod paa de Gejstliges anstødelige
Levnet fik indstiftet de saakaldte regulære Chorsbrødres Orden, hvorved de
underkastedes en Regel, der paa det nærmeste stemmede med Benediktinernes, kun
med de Modifikationer, deres særegne Embedssysler som Sekulargej stlige
medførte. Denne Indretning bekræftedes paa et Kirkemøde i Achen 816, og blev
paabuden over hele det frankiske Rige1. Men ligesom Klostrene selv udartede,
eftersom de tiltoge i Rigdom og Anseelse, saaledes fjernede ogsaa hine Kannike
-Kollegier sig efterhaanden mere og mere fra den oprindelige Plan for deres
Organisation; de erhvervede omsider, som Domkapitler, hine oven anførte,
betydelige Rettigheder, frigjorde sig fra Klosterreglen og Forbudet mod at erhverve
privat Ejendom, og bleve derhos eneberettigede til Præbenderne d. e. deels
indbringende Præstekald, der knyttedes til Kathedralkirken og bestyredes ved
Vikarier, deels særskilte Donationer af Jordegods, der i Tidens Løb skjenkedes til
Domkirken, og lagdes til bestemte Altere og Kapeller, der oprettedes og
indviedes i denne. Da der dog fremdeles fandtes flere Kollegier, der overholdt den
det nødvendigt at gjøre Erkebiskop Æskil blid igjen, vilde han vel neppe have nedlagt det svenske
Pallium hos ham. ,
1 Se Pave Anastasius’s Bulle af 1154 i Norges gamle Love. 1. c., saa vel som i Thorkelins Diplomatarium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
