Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHORSBRØDRE OG DOMKAPITLER 289
strengere Regel, opkom der paa den Maade to Arter af Canonici; de regulære
eller strengere, og sekulære, der førte hiint mere verdslige Liv. Stundom fandtes
der ved een og samme Kirke Kannike-Kollegier af begge Slags, af hvilke da,
som let kan forstaaes, de sekulære vare de mægtigste og fornemste, medens dog
begge Kollegier stode under Biskoppens Overbestyrelse1. De regulære Kannikers
Regel er det, som efter den oprindelige Stifter af Indretningen bærer St. Augustins
Navn, uagtet han selv ingen saadan Regel efterlod. Den stemmede dog,
fornemmelig efter Biskop Chrodegands Organisation, paa det nærmeste med
Benediktinernes, og vi have seet, hvorledes endog virkelige Benediktiner-Konventer, eller
Kannike-Kollegier, organiserede efter St. Benedikts Regel, oprettedes ved enkelte
Kathedralkirke^ f. Ex. ved Winchesters, hvor ej alene St. Benedikts Regel blev
indført ved det allerede bestaaende Kannike-Kollegium, men dette endog selv,
da de fleste Kanniker fandt den strengere Regel utaalelig og derfor droge bort,
gjordes fuldtalligt ved virkelige Benediktiner-Munke fra Glastonbury og Abingdon2.
Fra disse Klostre, eller maaskee ogsaa fra Winchester selv, vare, som man maa
antage, og som det ligeledes ovenfor er antydet, de fleste engelske Gejstlige, der
i det Ilte og Begyndelsen af det 12te Aarhundrede kom til Norge, eller i det
mindste til den vestligste Deel, Gulathingslagen, og som her dannede det
oprindelige Personale i Sellø og Munkelivs Klostre, fra hvis Midte de første Biskopper
i Bergen og Stavanger maa antages at være udgangne. Disse Biskopper have
saaledes vistnok i slige Benediktiner-Munke enten umiddelbart fra England, eller
fra de nys nævnte Klostre, haft Omgivelser eller Hjelpere og Raadgivere, der
allerede tildeels bare Charakteren af Kannike-Kollegier, skjønt de dog ikke egentlig
vare organiserede som saadanne; og da flere Klostre oprettedes, og navnlig
Munkeliv om ikke før, saa dog paa Pave Eugens Tid, fik sin egen Abbed3, medens Bergen
og Stavanger nu vare blevne Biskoppernes faste Residenser, føltes ogsaa
Nødvendigheden af særskilte, fuldstændigt ordnede Kannike-Kollegier ved
Biskops-stolene selv. Hvor vidt Holms Kloster ved Nidaros i Førstningen omtrent har
staaet i samme Forhold til Biskopsstolen i denne Stad, som Sellø eller Munkeliv
til Bergens, er vanskeligt at sige; usandsynligt er det ej. I Viken fandtes derimod
lige indtil Oprettelsen af Hovedø Kloster, ingen saadan gejstlig Stiftelse, hvoraf
Biskoppen kunde tage sine Hjelpere eller Raadgivere, men han maa dertil have
benyttet Munke eller Gejstlige, hentede umiddelbart fra Udlandet selv.
1 Hermant, histoire des coneiles II. 373, 374, jvfr. Langes norske Klosterhistorie S. 57.
* Se herom ovenfor S. 49, fornemmelig Note 5.
8 Det er højst sandsynligt, at den i Pave Eugens Beskjermelsesbulle nævnte Abbed Orm virkelig er
den første Abbed, og at der tidligere, saavel i Munkeliv som Sellø, kun vare Priorer under Biskoppens
Overbestyrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
