Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
linger Sted, hvorom vore ældre Skrifter intet melde, inden Eysteins Valg blev
befundet gyldigt; og at Chorsbrødrene, eller de, der vare af anden Mening end
Kongen, egentlig bleve de sejrende, seer man deraf, at Eystein selv, ved ej at
regne sine Embedsaar fra den kongelige Udnævnelse, derved middelbart
under-kjender dennes Gyldighed.
Overhoved maa man vel antage, at Erkebiskop Jon, der døde allerede i 1157,
og sandsynligviis ved sin Ophøjelse paa Erkestolen var en meget gammel Mand,
ikke har kunnet udrette synderligt til at bringe de nye Indretninger i Gang, eller
ret at grundlægge Erkestolens Magt, men at dette har været forbeholdt hans
Efterfølger Eystein, paa hvis Statsklogskab, Driftighed og Myndighed vi i det
følgende ville see flere Beviser, og som ved sin Udnævnelse synes at have været
en Mand i sine bedste Aar, ligesom han og hørte til en af de fornemste Ætter
i Thrøndelagen, og var beslægtet med Kongehuset selv. Vi erfare desuden, som
det vil sees at han netop beskjeftigede sig med Planer til at udvide Personalet
ved Erkesædet, for saa vidt han satte Domkapitlet i Forbindelse med et
Konvent af regulære Augustinere, ikke at tale om hans Bygnings-Planer til Kirkens
Udvidelse og Forskjønnelse. Vi erfare ligeledes, at ogsaa hiin Paal, som Kong
Inge drev fra Bergens Biskopsstol, dog tilsidst kom i Besiddelse af Embedet,
som han beklædte meget længe, lige til Aarhundredets sidste Tiaar, og i denne Tid
havde den Glæde at see Christkirken færdigbygget og St. Sunnivas Skriin flyttet
derhen fra Sellø, hvorved Biskopsstolens endelige Flytning først kan siges at
være istandbragt (1170). Men det er dog ikke derfor sagt, at hans Medbejler
Nikolas1 maatte vige Pladsen for ham. Det er endog sandsynligt, at
Biskops-stolen først ved Nikolas’s Død paany er bleven ledig, siden denne opføres i
Biskopsf ort egneiserne.
Om Chorsbrødrenes Antal ved enhver Kirke vides intet med Sikkerhed. Ved
Metropolitankirken i Nidaros skal der i dens Velmagtsdage have været 24, hvilket
Antal dog synes noget højt anslaaet, da der neppe nævnes flere end 15. I Spidsen
for dem stod der kun een Archidiakonus eller Erkedegn2. I Bergen var der tolv
Chorsbrødre med en Archidiakonus3; tolv Chorsbrødre, hver med sit Alter, synes
1161 faldt saaledes i hans første Aar. Annalerne regne hans Indvielse deels i 1159, deels i 1160, Sagaen
derimod i 1161.
1 Denne Nikolas Peterssøn fra Sogn var vist en Broder af Jon Peterssøn kaldet Jon Fot, hvorom
ovenfor, og saaledes Sønnesøn af Serk fra Sogn. Han hørte upaatvivlelig til en fornem Æt, og i den Tid
var der vel endnu ikke saamange fornemme Mænd i eet Landskab af Navnet Peter.
2 Se Schønings «Throndhjems Domkirke» S. 230.
3 Diplom af 1309, aftrykt i «Bergens Kalvskind» S. 101, jvfr. dette selv S. 29—31, hvoraf man seer
at der og vare tolv Altere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
