Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
undlod det dog paa Kong Inges og mange andres Forestillinger. Men endnu
samme eller en følgende Aften, Fredagen den 10de Juni1, da Dronning Ingerid
gik fra Aftensang, blev en af Kong Inges Hirdmænd, ved Navn Sigurd
Skrud-hyrna, en Veteran, der havde tjent mange Konger og var særdeles afholdt, dræbt
saa godt som for hendes Fødder af trende blandt Sigurds Hirdmænd, og, som
man almindelig antog, efter hans Tilskyndelse. Ingerid ilede strax, højst
opbragt, til sin Søn Kong Inge, fortalte ham Drabet og sagde at han alt for længe
vilde være en liden og daarlig Konge, hvis han ikke foretog sig noget, naar hans
Hirdmænd slagtedes som Sviin, den ene efter den anden. Inge blev vred over
denne Bebrejdelse; men under Ordvexlingen mellem ham og hans Moder derom,
kom Gregorius ind, iført Hjelm og Brynje, og bad ham ikke vredes, da hun kun
sagde, hvad sandt var. «Nu», sagde# han, «er jeg kommen hid for at staa dig bi,
dersom du vil anfalde Kong Sigurd; her nede i Gaarden har jeg over hundrede
af mine Mænd, alle fuldt bevæbnede og rede til, med mig at angribe dem fra
den Kant, hvor de andre finde det farligst». De fleste Tilstedeværende fraraadede
et saadant Angreb, og sagde at Kong Sigurd vistnok vilde udrede Bøder for sin
Forseelse. Da Gregorius hørte disse Betænkeligheder, sagde han til Kongen: «De
plukke den ene fra dig efter den anden; først dræbte de min Huuskarl for lidt
siden, og i dette Øieblik din Hirdmand; næste Gang kommer Raden til mig eller
hvilken som helst anden Lendermand, de finde sig meest tjente ved at rydde
af Vejen, saa længe de see, at du lægger Hænderne i Skjødet; og naar da dine
Venner ere dræbte, gaar det endelig ud over dig selv, hvem de da afsætte fra
Kongedømmet. Hvad nu end dine øvrige Lendermænd beslutte sig til, saa vil
ikke jeg roligt vente, til jeg bliver slagtet som et Naut, og endnu i denne Nat
skulle Kong Sigurd og jeg snakkes ved herom, hvorledes end Udfaldet bliver.
Det maa jeg dog sige, at vel er du ilde stedt for din Vanhelses Skyld, men liden
Vilje har du ogsaa til at opretholde dine Venner. Jeg er ganske færdig til at gaa
lige herfra mod Sigurd: mit Merke vajer allerede ude i Gaarden». Dette virkede.
Inge stod op, forlangte sine Vaaben, bad alle dem, der vilde følge ham, at
bevæbne sig, og sagde at det nu ikke længer nyttede at fraraade ham Angrebet:
længe nok havde han viist sig overbærende, men nu skulde Staalet afgjøre Sagen.
Kong Sigurd, der sad og drak i Sigrid Sætas Gaard, bevæbnede sig vel, men
troede dog ikke at der vilde skee noget alvorligt. Tvertimod blev han nu
angreben fra fire Kanter. Kong Inge gik imod Gaarden ovenfra Smedeboderne,
1 Uge- og Maanedsdagen (Fredag, 14 Dage før St. Hans), angives udtrykkeligt i Sagaerne, til god
Støtte for Tidsregningen, da Angivelsen kun passer paa 1155, hvilket Aar ogsaa af andre Beregninger viser
sig som det rette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
