Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONG SIGURDS FALD
297
hans Stiffader, Arne Kongsmaag, ude fra Sandbro, Aslak Erlendssøn, den nys
hjemkomne Korsfarer1, fra sin Gaard, og Gregorius, efter Løfte, fra Gaden, hvor
Angrebet var forbundet med størst Fare2. Kong Sigurd og hans Mænd søgte
op i Loftet eller det øvre Stokverk, og skøde ud fra Loftsgluggerne; de brøde
Ovnene ned og brugte Stenene, hvoraf de vare opmurede, til at kaste ned paa
Fienden. Men Gregorius og hans kjekke Huuskarle endsede ingen Fare; de hug
Porten op, kom ind i Gaardsrummet, og begyndte at hugge sig ind i Huset. Der
i Porten faldt den ovenfor omtalte Einar, Laxe-Paals Søn; ved denne Lejlighed
blev ogsaa en af Sigurd Skrudhyrnas Drabsmænd, ved Navn Hallvard
Gunnars-søn, truffen af en Piil eller et Spyd oppe i Loftet, og, heder det, ikke en eneste
beklagede hans Død. De fleste af Sigurds Mænd tabte nu Modet, forlode ham
og bade om Grid. Kong Sigurd gik frem paa en Loftssvale og gjorde Miner til
at ville tale, men man kjendte ham paa hans forgyldte Skjold, og vilde ikke høre
ham. En heftig Pileregn fordrev ham derfra, og da han nu saa sig forladt af
sine Folk, medens Angriberne allerede næsten havde banet sig Indgang i Huset,
besluttede han at vove sig ud og opsøge Kong Inge, for at overgive sig paa
Naade og Unaade til ham. En Hirdmand, ved Navn Thord Huusfreyja,
hjemmehørende i Viken, ledsagede ham. Sigurd raabte, at han kom for at bede Kong
Inge om Grid, men han var omringet, siges der3, af Mænd, som tørstede efter
Hevn for deres vanærede Hustruer, og saavel han som Thord bleve strax
ned-hugne. Thord faldt med megen Berømmelse. Da vare mange saavel af Sigurds
som af Inges Mænd faldne, men kun fire af Gregorius’s Flok. Der blev og kæmpet,
især med Skud vaaben, imellem begge Kongers Tilhængere nede paa Bryggerne
og ude paa Skibene. Men Inges og Gregorius’s Sejr var fuldstændig. To eller
tre Dage senere kom Eystein østenfra Viken med 30 Skibe, medbringende Kong
Sigurds Søn, den syvaarige Haakon. Han vovede sig ikke strax ind til Byen,
men lagde sig i Florevaag ved Askøen. Flere søgte nu at stifte Forlig mellem
Brødrene, og gik fra den ene af dem til den anden. Men Gregorius vilde
derimod at man strax skulde angribe Eystein: bedre Lejlighed dertil, meente han,
vilde neppe tilbyde sig, da man nu havde Folk nok; Kongen selv behøvede ikke
engang at være med. Heraf blev dog intet, da de fleste fraraadede det, og
Kongerne droge, nogenledes forligte, som det hed, men uden at have haft nogen
1 Om Aslak, se ovenfor S. 229. Hans Deeltagelse i Kampen mod Sigurd viser altsaa, at Korsfarerne
vare komne hjem før denne Tid.
2 Af denne Beskrivelse over den Kant, fra hvilken hver af de fire Hovedangribere anfaldt Gaarden,
sees der at denne maa have ligget omtrent midt i Byen. Smedeboderne laa i den øvre Gade, altsaa mod
Øst, Sandbroen i Nord. Gregorius’s Angreb skede fra Hovedgaden, eller vestenfra.
8 Nemlig af Saxo S. 790.
20 —Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
