Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EYSTEIN OVERFALDER GREGORIUS
299
og tilbød ham alt, hvad Huset og Gaarden formaaede til hans Hjelp. Han laante
et Langskib, der tilhørte Erling, og fik alt, hvad han for Resten behøvede. Han
takkede hende særdeles meget for den gode Modtagelse, og sagde at hun havde
handlet som det anstod en Kongedatter, og som han havde ventet sig af hende.
Paa dette Skib drog han til Bergen, hvor han traf Erling, som ytrede sin
fuldkomne Tilfredshed med, hvad Christine havde gjort. Det er umiskjendeligt af
Maaden, hvorpaa alt dette fortælles i Sagaerne, især af Gregorius’s Roos over
Christines Storsindethed, at han neppe havde ventet sig en saa god Modtagelse
og klækkelig Hjelp, som han virkelig fik, men som han dog maaskee ej havde
faaet, hvis Erling selv havde været hjemme, medens denne derimod ikke kunde
andet end holde gode Miner til, hvad hans højbyrdige Hustru havde gjort paa
egen Haand for at vise sig som Kongedatter. Erling havde ikke engang
deel-taget i Kampen mod Sigurd, hvilket man tydeligt kan slutte deraf, at hans Navn
ved denne Lejlighed slet ikke er nævnt: det kunde vel forklares derved at han,
nylig hjemkommen fra sin langvarige Udenlandsrejse og tillige som nygift, havde
mangt og meget at ordne og varetage; men en saa højtstaaende og i de politiske
Begivenheder ellers saa ivrigt deeltagende Høvding som han vilde dog neppe
ved en slig Lejlighed have holdt sig tilbage, hvis han ikke af en eller anden
Grund var utilfreds. Grunden er let at opdage: Skinsyge over Gregorius’s Magt
og Indflydelse, og Misfornøjelse over at denne, ikke han selv, nu udfyldte hans
afdøde Broder Agmund Drengs Plads hos Kongen. Fælles Interesser nødte dog
begge disse ærgjerrige Medbejlere om Magten til nogenledes at holde sammen,
men et Spørgsmaal er det, om denne gode Forstaaelse vilde have vedvaret længe,
hvis Gregorius ej, som vi ville see, ved en tidlig Død var bleven bortrykket og
saaledes ikke længer stod Erlings Ærgjerrighed i Vejen. fc. j
Fra Bergen fortsatte Gregorius sin Rejse til Throndhjem, hvor han kom lidt
før Juul. Kong Inge blev særdeles glad ved at see ham velbeholden hos sig igjen,
og tilbød ham saa meget af sit eget Gods, som han vilde have, i Erstatning for
det store Tab, han havde lidt. Om Vintren hændte det sig, at nogle ypperlige
Naust, som Kong Eystein Magnussøn havde ladet opføre i Nidaros, bleve et
Rov for Luerne tilligemed endeel Skibe, der tilhørte Kong Inge. Ilden var
paa-sat, og, som man nok med Rette antog, efter Foranstaltning af Kong Eystein
og Philip Gyrdssøn, Kong Sigurds Fostbroder. Denne Nidingsdaad vakte
almindelig Harme, og det synes som om det nu faldt af sig selv, at Inge den
følgende Vaar (1156) samlede saa mange Folk, han kunde, for at drage mod
Eystein. Denne rustede sig ogsaa paa sin Kant, og om Sommeren droge de hinanden
imøde, Inge fra Throndhjem, og Eystein fra Viken. De mødtes ved Seløerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
