Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 INGE OG EYSTEIN HARALDSS 0NNER
strax vestenfor Lindesnes; paa et hængende Haar vare de komne i Kamp med
hinanden, men da Inge var langt mandsterkere, bekvemmede dog Eystein sig
til at indgaa Forlig, paa de Betingelser, at han skulde udrede 45 Merker Guld
(360 Merker Sølv), hvoraf 30 til Kong Inge, i Bod for Ildspaasættelsen paa
Naustene og Skibene, og 15 til Gregorius, i Bod for Ødelæggelsen paa Bratsberg1.
Philip Gyrdssøn og de øvrige, der vare deelagtige i Ildspaasættelsen, skulde være
utlæge. Den eneste Indrømmelse fra Kong Inges Side var, at ogsaa de Mænd
skulde være utlæge, som havde dræbt Kong Sigurd, thi dette Verk blev meget
dadlet, og Eystein bebrejdede Inge, at han havde Drabsmændene i sin Tjeneste.
Der var endog flere, som gave Inge Skylden for Drabet, men Einar Skulessøn,
hvis Ord her have dobbelt Vegt, da han stod i Eysteins Tjeneste, frikjender i
et Vers, som endnu er opbevaret, Kong Inge ganske fra denne Beskyldning; i
et Par andre Vers, som han i den Anledning kvad, nævner han Gregorius som
den, der først lod bære Kongens Merke frem, og ytrer tillige, at var kun Kong
Eystein kommen to Dage før til Bergen, vilde Sigurd ikke saa bradt have ladet
sit Liv2. Eystein var for øvrigt meget ilde tilfreds med Forliget, og sagde at det
var ham aftvunget. Han begav sig til Throndhjem, medens derimod Inge drog
øster til Viken. Efter Sammenkomsten ved Seløerne plejede man siden at kalde
denne Sommer Selø-Sommeren.
92. Kong Eysteins Fald.
Et Par Aars Tid gik nu hen under en Tilstand, der hverken kunde kaldes
Fred eller Krig. Vel førte Kongerne ikke Flaader og Hære imod hinanden, men
de udvexlede bitre Budsendinger, forfulgte gj ensidigt hinandens Tilhængere og
dræbte dem, hvor de kunde komme til, ligesom Eystein heller ikke udredede
den bestemte Pengesum. Begge bebrejdede de hinanden indbyrdes, at de ikke
holdt det sluttede Forlig. Det lykkedes Kong Inge og Gregorius at vinde mange
af Eysteins Tilhængere, og lokke dem over paa deres Side; blandt disse nævnes
Hallkell Huuks tvende Sønner, Simon Skaalp og Jon, medens Hallkell selv
derimod forblev paa Eysteins Parti; fremdeles Halldor Brynjulfssøn paa Vetteland,
der maaskee ved denne Lejlighed egtede Gregorius’s Syster Sigrid, Baard
Brynjulfssøn, kaldet Standhale, efter hvem den mægtige Standhale-Æt har sit Navn.
1 Disse 45 Merker Guld udgjøre i vore Penge over 3000 Spdlr., men Pengeværdien var i hiin Tid næsten
den tidobbelte.
2 Disse Vers anføres i Morkinskinna fol. 37 b. samt i Fagrskinna, Cap. 260. Saxo, 1. c. fremstiller den
hele Kamp som om den oprindeligt kun var et Slagsmaal mellem Hirdmændene i Anledning af Sigurd
Skrudhyrnas Drab, og nævner ikke Kong Inge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
