Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
INGE HARALDSSØN
Fødselen, men der var saa mange, som fraraadede det, at det ikke blev af.
Imidlertid fik Haakon udrustet en Flaade af ikke færre end 30 Skibe, med hvilke han
ud paa Vaaren drog fra Throndhjem, og sydefter langs Kysten. Blandt de Mænd,
der sluttede sig til ham, vare mange anseede Lendermænd, navnlig den før
omtalte Eindride Jonssøn, Jon Mørne vs Søn, og Nikolas Skjaldvarssøn eller
Sigurds-søn1. Aatte af Skibene vare bemandede med de Vikverjer, som vare i hans Flok,
og som alle synes at have været Ransmænd og Rømningsmænd af samme Slags
som Thorljot Skorpeskalle, thi de droge i Forvejen, under idelig Herjen paa
Nordmøres og Søndmøres Kyster, til stor Forfærdelse for Indbyggerne, der hidtil ikke
have været vante til, at der under Tronf ej derne mellem Kongerne indbyrdes
blev herj et i Landdistrikterne. Men fra denne Tid af begyndte Tronstridighederne,
som hidtil ikke havde faldet Bønderne til synderlig Byrde, mere og mere at
antage en blodigere og vildere Charakteer, og at gribe mere forstyrrende ind i
Folkelivet; og dette skyldtes, som vi og i det følgende ville erfare, fornemmelig
Vik-verjerne, især de saakaldte Elvegrimer, eller Beboerne af Grændse-Egnene ved
Gaut-Elven. De fleste Grændseboer vare i Middelalderens krigerske Tider vildere
og lovløsere end Folk i Almindelighed, deels paa Grund af den Lethed, hvormed
de til enhver Tid kunde unddrage sig Straf ved at flygte over Grændsen til det
ene eller til det andet Land, deels fordi Grændsefejder vare saa sædvanlige, og
Indbyggerne ved Grændserne saaledes fra Barnsbeen vante sig til vilde
Krigsscener, Drab og Herjen. Men ved Gaut-Elven grændsede ikke færre end tre
Riger sammen, hvilket endnu mere begunstigede Lovløsheden og Vildheden, ikke
at tale om, at Gaut-Elvens ydre Dele fra umindelige Tider harde været Tilhold
for Vikinger og Ransmænd, der saa at sige ikke havde noget egentligt
Fædreland, men bestode af Udskud fra alle tre Riger. Vi have allerede ved Beretningen
om Sveinke Steinarssøn seet, hvilket Uvæsen der plejede at finde Sted i hine
Egne, naar ikke dygtige Befalingsmænd med kraftig Haand søgte at hemme det.
Vikverjerne i Haakons Flok vare øjensynligt de, som han havde samlet i
Gaut-land, ivrige nok til at plyndre og rane, men upaalidelige i ordentlige Slag. Jon
Hallkellssøn, der synes at have været hjemme paa Blindheim2 hos sin Fader
Hallkell, samlede en Deel Bønder, for at standse og tugte dem, og han tog et
af deres Skibe, tilhørende en vis Kolbein Ode (den Rasende), der blev dræbt
med hver eneste Sjæl af Besætningen; han opsøgte derpaa og angreb de øvrige
syv Skibe, men var uheldig, især, som det synes, fordi hans Fader Hallkell, der
1 Han var, som allerede omtalt, en Søn af Sigurd Ranessøn.
2 Blindheim ligger nemlig, som ovenfor nævnt, paa Søndmøre, hvor hine Ransmænd netop herjede.
Se ovenfor S. 227.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
