Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKONS PLYNDRINGSTOG FRA THRONDHJEM 307
havde lovet at bringe ham Forsterkning, udeblev1. Mange gode Bønder faldt,
og Jon selv blev saaret. Kong Haakon og hans Mænd droge imidlertid sydefter,
og agtede sig til Bergen. Men da de kom til Stjorvelta, en Havn i Leden lidt
nordenfor Bergen, fik de høre, at Kong Inge og Gregorius for faa Dage siden
allerede vare ankomne did, og vovede derfor ikke at styre derind, men droge
videre i det ydre Løb. Her traf de tre Skibe af Kong Inges Følge, der vare
forsinkede paa Rejsen østover; Befalingsmændene vare Gyrd Aamundssøn, Inges
Fostbroder og Gregors Svoger, den lovkyndige Gyrd Gunnhildssøn, og en vis
Haavard Klining. Gyrd Aamundssøn og Haavard Klining bleve dræbte, og Gyrd
Gunnhildssøn maatte som Fange følge med til Viken, hvorhen Haakon nu begav
sig, og sejlede op ad Elven til Kongehelle.
Ved Efterretningen herom forlod Kong Inge Bergen, og sejlede øster efter
dem, ledsaget af Gregorius, Erling skakke, og mange andre Lendermænd. Han
lagde op i den nordre Arm af Elven, og sendte Spejdere op for at faa Nys om
Haakons Flaade; imidlertid laa han stille og oppebiede dem ude ved Hisingen.
Spejderne kom tilbage med den Besked, at de havde seet Haakons hele Flaade,
at den laa ved Pælene, der beskyttede Løbet op til Kongehelle, med Bagstavnene
bundne fast i dem. De havde lagt to store Østerfarerskibe yderst paa hver Side,
og paa hver af dem havde de i Forstavnen indrettet høje Huun-Kasteller2. Inge
lod nu hele Mandskabet blæse sammen til Huusthing for at raadslaa om hvad
der var at gjøre. Han henvendte sig især til Gregorius Dagssøn, Erling skakke,
og de øvrige Lendermænd og Skibsbefalingsmænd. Gregorius tog først Ordet, og
raadede til strax at angribe. Tidligere, sagde han, havde Haakon maattet vige
for dem, skjønt han havde havt større Folkestyrke; saa meget mere maatte de
nu haabe et godt Udfald af Kampen, som de denne Gang havde langt større
Krigsmagt. For de mange, som havde gjeve Frænders Drab at hevne, var dette
desuden en velkommen Leilighed til at faa Hevn, efterat Haakon og hans Skare
saa længe havde flyet undaf for dem. Et modigt Angreb vilde derfor vistnok
være efter de flestes Sind, og der var al Udsigt til at det vilde krones med Held.
Selv vilde han, som sædvanligt, lægge til paa det farligste og vanskeligste Sted.
Gregors Tale blev optagen med stort Bifald, og alle erklærede sig rede til at
angribe. De roede derfor med alle Skibene op i Elven, indtil de kom hinanden i
Sigte. Da drejede Kong Inge ind under Gulløen, og gav Skibsstyrerne Befaling,
1 Udeblivelsen var vistnok skeet med velberaad Hu, da den gamle Hallkell, som vi have seet, bar
Kappen saa temmeligt paa begge Skuldre. Dette er ellers den sidste Gang, han nævnes.
2 Huunkasteller kaldtes lette Taarne eller Forhøjninger af Huun eller Planker, opførte paa Skibene,
for derfra at beskyde Fienden. Se Kongespejlet, Cap. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
