- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
308

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308

INGE HARALDSSØN

at gjøre sig rede til Angrebet. Han æskede atter deres Mening om, hvorledes
dette paa bedste Maade kunde skee; man maatte blive enig om en bestemt Plan,
for siden at kunne handle i Samdrægtighed. Især henvendte han sig til Erling
skakke, der med Rette havde Ord for at være den krigskyndigste Mand i Hæren,
ligesom han tillige var en af de sindigste og klogeste. Erling ytrede nu, vistnok
temmelig uventet, at den fattede Beslutning var ganske imod hans Sind, da det
under disse Omstændigheder forekom ham dumdristigt at vove et Angreb. Man
maatte i saa Fald, sagde han, ro op ad den stride Elvstrøm; derved vilde tvende
af de tre Mænd, som vare i hvert Halvrum, blive ganske optagne, den ene med
at ro, den anden med at beskytte ham; alene den tredie vilde kunne stride, og
paa den Maade blev det kun en Trediedeel af hele Hæren, der kunde benyttes
til Kampen. Han bad derfor, at man vilde udsætte Angrebet og give ham Frist
til Betænkning; inden tre Dage, sagde han, skulde han have fundet et godt Raad
til at komme i Kamp med dem under gunstigere Forhold. Denne Udsættelse
mishagede mange, som meente, at Haakons Mænd derved alene vilde faa
Lejlighed til, ligesom før, at løbe paa Land, og undslippe. «Nu», sagde de, «have
de liden Styrke, og deres Skjebne er i vor Haand». Gregorius sagde ikke stort,
men lod sig dog forlyde med, at Erling fraraadede Angrebet mere fordi han nu
engang vilde modsætte sig ethvert Raad, Gregorius havde givet, end fordi han
skjønnede sig bedre herpaa end alle andre. Kong Inge valgte en Middelvej. Han
erklærede, at han nok vilde følge Erlings Raad med Hensyn til Maaden, hvorpaa
Angrebet skulde skee, men at han ej vilde opsætte Angrebet selv, da alle de
øvrige stundede saa meget derefter. Erling foreslog da, at alle Skuder og lettere
Skibe i Flaaden skulde ro ned om Gulløen og op ad det smalere og grundere Løb
bagenom denne, saa at de kom ovenfor de fiendtlige Skibe, mod hvilke de derpaa
skulde styre ned, for at prøve, om de kunde løse dem fra Pælene; de store Skibe,
som ej kunde komme igjennem hiint Løb, skulde derimod ro lige op imod dem,
og da, sagde han, vilde det vise sig, om de, der nu vare saa hidsige, vilde være
kjekkere til at angribe end han. Der gik et Nes frem, som hindrede Haakons
Mænd fra at see Inges hele Flaade. Da de saa hine Skibe ro ned ad Elven, troede
de, at Inge ej dristede sig til at binde an med dem, men søgte at undfly. De
kappede derfor strax Tougene, hvormed de laa fast ved Pælene, grebe til Aarene
og roede af st ed for at forfølge dem. Strømmen bragte dem snart forbi Nesset,
hvor Inges Hovedstyrke laa stille paa Hising-Siden, og da Inges Folk saa den
komme, istemte de sterkt Hærskrig med stort Bulder og Vaabenbrag. Haakons
Mænd drejede om af imod Nord ind mod Landet i en Bugt, hvor der ej var nogen
Strøm, lagde sig her i Slagorden, bragte Landtoug i Land, vendte Forstavnene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free