Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON SIGURDSSØN I NIDAROS
313
Venner og Lagsmænd dræbe i Throndhjem. Men der blev dog intet foretaget
fra Erlings Side. Om Vaaren drog Inge og Gregorius selv til Bergen, rimeligviis
for derfra at drage videre. Men da Haakon og Sigurd fik høre, at de havde
forladt Viken, skyndte de sig tilbage derhen. Til Bergen eller Gulathingslagen vovede
de, som man seer, ikke at komme, da Inge her havde sine fleste Tilhængere.
Kort efter Kong Inges Ankomst til Bergen indtraf en Begivenhed, som viste,
hvor sterk den Skinsyge var, som stedse ulmede mellem Gregorius og Erling,
og hvor rede saavel deres Tilhængere, som de selv, vare til, paa første givne
Anledning at bryde løs mod hinanden i aabenbar Kamp: en Stemning, der
upaatvivlelig vilde have fremkaldt endnu alvorligere Scener, hvis ikke
Omstændighederne havde føjet sig saa heldigt for Erling, at hans Medbejler kom af Vejen,
netop som det var ham belejligst. En af Halldor Brynjulfssøns Huuskarle havde
ladet sig aarelade. Nede paa Bryggerne mødte han en anden Huuskarl, der tjente
Bjørn Bukk, Erling skakkes Systersøn. Denne spurgte, hvorfor han var saa bleg.
Den anden nævnede Aarsagen. Bjørn Bukks Huuskarl drillede ham for hans
Bleghed, og sagde at han teede sig ynkeligt; den anden gjengjeldte
Beskyldningen; det ene Ord tog det andet, indtil de droge Sverdet, og begyndte at slaaes.
Det blev meldt Halldor Brynjulfssøn, som sad ved Drikkelag i nærmeste Gaard,
at hans Huuskarl var bleven saaret paa Bryggerne. Han gik strax hen med
endeel Folk, for at komme ham til Hjelp; her fandt han ham omgiven af flere af
Bjørn Bukks Huuskarle, der imidlertid vare komne til, og da det tyktes ham
ubilligt at mange lagde sig om een, lod han Bjørns Huuskarle gribe og banke.
Nu blev der meldt Bjørn Bukk, at hans Huuskarle fik Prygl af Vik ver jerne nede
paa Bryggerne. Strax ilede han til, for at hjelpe og hevne sine Mænd, og der
flød allerede Blod, da Gregorius fik Bud om, at hans Svoger Halldor trængte til
Hjelp, og at hans Huuskarle vare blevne nedhuggede ude paa Gaden. Gregorius
og hans Følge kastede Brynjerne over sig, skyndte sig ned, og toge strax ivrigt
Deel i Kampen. Men nu fik ogsaa Erling skakke høre, at hans Systersøn Bjørn
var i fuld Kamp med Gregorius og Halldor nede paa Bryggerne, og højligen
trængte til Hjelp. Han begav sig derhen med en talrig Skare, bad sine Mænd
slaaes tappert og sagde at det var en stor Skam, som de aldrig vilde kunne faa
aftvættet, om en Vikværing skulde spille Mester over dem her i deres egen
Frændebygd1. Der kæmpedes nu paa begge Sider med saadan Heftighed, at
Kong Inge, der fik høre, hvad der var paa Ferde, og strax ilede til for at
adskille dem ingen Vej kunde komme. Gregorius raabte ligefrem til ham: «Gaa bort,
Herre, I udretter saa alligevel intet, og det vilde være den største Ulykke, om
1 Dette var altsaa Erlings Hjertens Mening, som nu kom frem.
21 — Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
