Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSON TAGES TIL KONGE
321
tage hans (Thorvards) Plads; hvilken Bøn Are opfyldte1. Ogsaa den danske
Forfatter Saxo siger om ham, at «hans herlige Aands Skjønhed ligesom til Haan
var skj emmet ved Legemets Vanskabthed, og at man havde ondt for at sige,
om han havde modtaget en større Velgjerning af Skjebnen, end han led under
dens Mishandling»2.
96. Haakon Sigurdssøns korte Herredømme og Fald. Magnus Erlingsson
bliver Konge i Inges Sted.
Kong Haakon, heder det, lagde nu alt Landet under sig, hvilket alene vil
sige, at han lod sig erklære, eller blev erklæret for Konge over det hele Land,
uden at der endnu kunde være Tale eller Spørgsmaal om nogen Anerkjendelse
som saadan, hvilken vel heller ikke nogensinde blev ham til Deel for
Gulathings-lagens Vedkommende. Imidlertid uddeelte han alle Sysler til sine Mænd, og
indsatte ligeledes Gjaldkerer i Stæderne. Raadslagningerne om alle disse Regjerings
-anliggender og fremtidige Planer holdtes i St. Hallvardskirken. Men Fru
Christina bestak den Prest, der forvarede Kirkens Nøgler, til at skjule en af hendes
Folk i Kirken, saa at han useet kunde høre alt, hvad Haakons Mænd forhandlede;
og da hun saaledes havde faaet det at vide, sendte hun Bud til sin Mand Erling
i Bergen, at han aldrig skulde tro dem. Det er heraf klart, hvad der ogsaa
ovenfor er antydet, at Erling, der siden den sidste Uenighed med Gregorius var bleven
tilbage i Bergen, havde antaget en Stilling, der ikke udelukkede Muligheden af
at han maaskee kunde gaa over til Haakons Parti, hvis dette syntes ham
for-deelagtigst, og at han nu kun ventede paa nærmere Underretning om
Sejrherrernes Hensigter og Planer, førend han bestemte sig til, hvorledes han vilde
optræde. Men Budskabet fra hans Hustru levnede ham intet Valg, og han
optraadte derfor som Hovedet for det Parti, der hidtil havde sluttet sig til Kong
Inge. Han sendte Bud til alle de Høvdinger, hvilke han kjendte som Kong Inges
troeste Venner, og til alle dennes Hirdmænd og haandgangne Mænd, der havde
overlevet Nederlaget, saa vel som til Gregorius’s Huuskarle, og satte dem Stevne
til at indfinde sig i Byen, for at raadslaa om hvad der var at gjøre. De kom,
og, som det synes, i temmelig betydelig Mængde, skjønt kun faa udtrykkeligt
nævnes. Først aftaltes det, at Flokken eller Partiet skulde vedligeholdes, og
dertil forbandt de sig gjensidigt at staa hinanden bi. Derpaa raadsloges om,
hvem de skulde tage til Konge. Erling skakke foreslog, at man dertil skulde
tage Simon Skaalps Søn Nikolas, Harald Gilles Dattersøn, men at Farbroderen
1 Sturlungasaga II. 38, 40. 2 Saxo, S. 790.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
