Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
INGE HARALDSSØN
og Frænder flygtede hver til sin Kant. Orm Kongsbroder flygtede til sin
Halvbroder Magnus Henrikssøn, hvem det Aaret forud havde lykkets at fælde Kong
Erik Jatvardssøn (den hellige) i Sverige, Sverkes Eftermand, og derved selv at
komme i Besiddelse af dette Rige, hvortil han som Sønnedattersøn af Kong Inge
Steenkilssøn ansaa sig arveberettiget1. Fru Christine holdt sit Løfte, at tage sig
af Kong Inges Lig. Det blev begravet i Steenveggen i St. Hallvardskirken paa
Sydsiden, nedenfor Choret. Kong Inge var ved sin Død kun 26 eller 27 Aar
gammel, men havde dog baaret Kongenavn i 25 Aar. Man kan vel neppe sige
at han i denne Tid nogensinde virkelig førte Regjeringen, da han endog efter at
være bleven voxen mestendeels synes at have overladt Regjeringssyslerne til
andre, nemlig først Agmund Dreng, siden Gregorius; ligesom ogsaa hans
Herredømme over Thrøndelagen stedse synes at have været meget svagt. Det er
imidlertid umuligt af Sagaerne at see, hvor megen eller hvor liden Virksomhed han selv
udviklede, thi lige fra hans Udnævnelse til Konge, da han kun var paa andet
Aar, udtrykke de sig som om han var voxen og handlede selvstændigt. Det
heder kun lej ligheds viis, at han lod Lendermændene og Høvdingerne raade det
meste med sig. Dog maa man ikke derfor antage ham for at have været en
fuldkommen Ubetydelighed. Hans Kjekhed i det sidste Slag, ligesom tidligere i det
store Slag ved Kongehelle, viser tvertimod, at der i hans svage og daarlige
Legeme var en modig og kraftig Sjæl, og at det fornemmelig var hans Vanførhed,
som gjorde ham afhængig af sine Omgivelser, og bragte disse til at behandle ham
og omgaaes ham, som om han havde været et Barn. Den opofrende og næsten
rørende Hengivenhed, hvormed hans Mænd hang ved ham, viser at han maa have
besiddet megen personlig Elskværdighed, thi hos alle kunde det ikke være Hensyn
til egen Fordeel, som her gjorde sig gjeldende. Navnlig fortælles der om den
anseede Islænding Thorvard Thorgeirssøn, der 20 Aar gammel var bleven Inges
Hirdmand efter at være bleven tagen til Naade af ham for et Drab paa en anden
Hirdmand, at han ved sin Tilbagekomst til Island efter Inges Død erklærede,
ikke siden at ville tjene nogen anden jordisk Konge da han ikke troede at nogen
kunde vorde hans Lige, og paalagde sin Broder Are, da denne siden rejste til
Norge, at han ej maatte tage Tjeneste hos den Flok, der havde fældet Kong
Inge, men at han derimod skulde slutte sig til den, der hevnede ham, og der ind-
1 Om Magnus Henrikssøn, se ovenfor S. 185. Ifølge Saxo S. 713 skulde han ogsaa være Ophavsmand
til Kong Sverkes Mord 1155. I Kongerækken, der ledsager Vestgøtalagen, fortælles derom kun at Sverke
blev dræbt af sin Staldkarl, da han skulde ride fra Kirken. Men det er heel rimeligt, at den ærgjerrige
Magnus har haft Deel deri. Saxo lader det skee ved Nattetid. I vor Saga tilføjes, at Ragnvald, hans Broder,
ligeledes Orms Halvbroder, var Jarl. Hans Regjering var for Resten ikke langvarig, thi endnu samme
Aar (1161) blev han fældet af Sverkes Søn Karl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
