Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERLING SØGER HJELP HOS DANEKONGEN 323
Erling følte sig imidlertid efter det store Nederlag, som Inges Parti havde
lidt i Oslo, ikke sterk nok til at binde an med Haakon, men saa sig om efter
fremmed Hjelp. Her var det da naturligt, at han først og fremst kastede Øjnene
paa den danske Kong Valdemar, Knud Lavards Søn, der nu siden hans Fætter
og Medkonge Sven Erikssons Nederlag og Fald paa Gradehede i Jylland 1157
herskede som Enekonge i Danmark, og, understøttet af den statskloge og
krigs-erfarne Biskop Absalon, unegtelig var Nordens mægtigste Fyrste. Valdemar var
desuden, som Søn af den russiske Kongedatter Ingeborg, kjødeligt Syskendebarn
til Fru Christine, den unge Kong Magnus’s Moder, og saaledes en af dennes
nærmeste Frænder. Valdemar havde været i den bedste Forstaaelse med Kong Inge,
der endog Aaret i Forvejen havde foræret ham et prægtigt Drageskib1. Uagtet
Valdemar hidtil havde haft saa meget at bestille, først med Tronf ej derne mod
Kong Svein, siden med Krige mod Venderne, at han ikke havde kunnet blande
sig i Norges Anliggender, satte han dog alt for megen Priis paa Magt og Ære,
til at han skulde lade Lejligheden ubenyttet til ogsaa at erhverve Herredømme
der, naar den af sig selv tilbød sig. Herom følte vist ogsaa den kloge Erling sig
fuldkommen overbeviist. Han ventede sig derhos, som det lader, Bistand af
Buris Henrikssøn, Dronning Ingerids og Henrik Skatelærs Søn, Kong Inges
Halvbroder, og den svenske Kong Magnus’s Heelbroder. Buris opholdt sig hos Kong
Valdemar, just ikke meget yndet, ja endog sterkt mistænkt af denne, men dog
i en Stilling, der i det ydre vidnede om Magt og Anseelse. Hvis Kong Magnus
Henrikssøn i Sverige, til hvem Orm Kongsbroder havde taget sin Tilflugt, havde
været mægtig og anseet, da havde Erling maaskee lige saa gjerne søgt om
Understøttelse hos ham. Men hans Stilling var yderst usikker, og hans Modstander
Karl Sverkessøn skilte ham endnu i samme Aar ved Liv og Rige. Til Valdemar
besluttede Erling derfor at henvende sig. I Følge med sin Søn, Kong Magnus,
Dronning Ingerid, Buris Henrikssøns Moder, hendes Mand Arne Kongsmaag og
to af deres Sønner, alle de haandgangne Mænd, som vare tilstede, og alle hans
egne saavel som Gregorius’s forrige Huuskarle, drog han afsted paa ti Skibe,
og sejlede over til Jylland, hvor Valdemar opholdt sig. Det er muligt, at Erling
tog hine fornemme Personer med, for at benytte sig af deres Indflydelse ved
det danske Hof, men dette store Følge giver dog unegtelig Rejsen Udseendet
af en Flugt, og sandsynligst er det, at han i den første Tid, førend han endnu
havde sikret sig Hjelp fra Danmark og ordnet sine Forsvarskræfter, følte sig
noget usikker, endog i Bergen, da Haakon, i Besiddelse af Kong Inges hele Flaade,
1 Saxo, S. 757. Knytl. Saga, Cap. 119. Ifølge denne forliste dette Skib endnu samme Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
