Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 HAAKON SIGURDSSØN (HERDEBRED) OG MAGNUS ERLINGSS ØN
uhindret kunde overfalde ham1. Erling fandt en venlig Modtagelse hos
Valdemar, som rigeligt skaffede ham alt hvad han behøvede til sine Mænds
Underhold. De havde mange Raadslagninger sammen, hvoraf det endelige Resultat
blev, at Valdemar tilsagde Kong Magnus al den Hjelp af sit Rige, som han kunde
behøve til at underkaste sig Norge og forsvare sig i Herredømmet, hvorimod
Valdemar skulde faa Viken indtil Ry g jar bit, eller Grændsen mod Agder, ligesom
hans Forfædre Harald Gormssøn og Sven Tjugeskegg i sin Tid havde besiddet
dette Landskab. Saa lidet tog Erling skakke Hensyn til Fædrelandets
Selvstændighed, naar det gjaldt at sikre ham Magten, og dette af ham givne
Exempel, at søge Støtte hos den danske Konge og aabne ham Adgang til
Besiddelser i Norge, fulgtes nu i en Række af Aar stadigt af det Parti, hvis Hoved
og Repræsentant han var, Lendermands-Aristokratiet. Heri var dette Parti sig
selv ligt fra Erik Jarls og Olaf den helliges Dage. Men Begreberne om et Lands
nationale Ære vare dengang ikke komne til saadan Udvikling som nu, og Erling
var nødsaget til, endog for sin egen Frelses Skyld, at skaffe sig hvad Støtte han
kunde, saa længe han endnu ikke havde faaet fast Fod at staa paa.
Medens Erling var borte, spillede Haakon paa en Maade Mester. Strax efter
Paasken drog han med alle de Skibe, der havde tilhørt Kong Inge, nord til
Throndhjem, og lod sig der paa Ørething i Nidaros tage til Konge over hele Landet.
Ved denne Lejlighed ophøjede han Sigurd af Reyr til Jarl. Derpaa vendte han
tilbage til Viken, fremdeles med sit hele Følge, og anløb, som det lader, Bergen,
hvor vi kort efter finde en af hans Sysselmænd. Ankommen til Viken, drog han
selv til Tunsberg, men sendte Sigurd med endeel af Flaaden øster til Kongehelle,
for at passe paa, om Erling kom søndenfra. Men denne, som efter udrettet Erende
tiltraadte Tilbagerejsen fra Jylland, satte lige fra Skagen over til Agder, uden
at Sigurd hørte til ham, og styrede først til Bergen, hvor hans Mænd dræbte den
rimeligviis ved det oven nævnte Besøg af Haakon indsatte Sysselmand, ved Navn
Arne Brigidarskalle; strax derpaa vendte han tilbage, og drog øster langs Kysten
lige til Tunsberg mod Kong Haakon. Sigurd Jarl vidste endnu ikke et Ord af,
at han var kommen fra Danmark, men blev liggende paa Vagt syd ved Elven.
Erling lagde sig først ved Ravnaberg, den nordvestligste Spidse af Nøterø, og
forblev der et Par Dage, beredende sig til Angreb, hvilket imidlertid Haakon,
eller maaskee rettere Anund Simonssøn, der var hos ham i Byen, belavede sig
paa at møde, idet de opstillede en Fylking, bestaaende deels af Bymænd, deels
af hans egne Folk, paa Bryggerne. Erling nærmede sig nu Byen, idet han tillige
1 Saxo, S. 792, fremstiller Erlings Rejse ligefrem som en Flugt, og kalder hans Ophold i Jylland exilium.
Hoveden, S. 600, siger omtrent det samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
