Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 HAAKON SIGURDSSØN (HERDEBRED) OG MAGNUS ERLINGSS ØN
Kong Haakons Lendermand, i Nordfjord. Kong Haakon tilbragte Vin tren i
Throndhjem1.
Om Vaaren udbød Haakon Leding, og udrustede en Flaade og Hær, for at
drage sydover mod Erling. Af de Høvdinger, som da enten vare hos Kong Haakon,
eller samlede sig om ham, opregner Sagaen følgende: Sigurd Jarl, Jon Sveinssøn,
der havde forraadt Kong Inge ved Oslo, Eindride unge, Anund Simonssøn, Philip
Peterssøn, Philip Saada-Gyrdssøn, Ragnvald Kunta, Sigurd Kaapa, Sigurd Ruva,
Fredrik Køna, gift med en Datter af Guthorm paa Rein, Aaskell af Forland,
maaskee en Frænde eller Søn af hiin Egil Aaskellssøn, der blev hængt med
Steigar-Thore; Thord, Søn af Gunnar Gjaldkere og Stadar-Bjarne. Flere af disse
omtales ikke tidligere; enkelte, navnlig Fredrik, vare throndhjemske Lendermænd,
men efter fleres besynderlige Tilnavne skulde man ogsaa være fristet til at antage
dem for at have hørt til de forhen beskrevne Elvegrimers og Grændserøveres
Tal. Erling skakke havde ogsaa en betydelig Krigsmagt hos sig. Det var hans
Hensigt at komme Haakon i Forkjøbet, og dertil betjente han sig af følgende
List. Han lagde Forbud paa alle de Skibe, der agtede sig nord til Nidaros, under
Paaskud af, at Bergensmændene heller fortjente at faa de gode Varer, hvormed
de vare ladede, om Ejerne end maatte sælge dem noget billigere, end at de skulde
komme Fienderne til Gavn. Den egentlige Grund var dog den, at han vilde
forebygge at Haakon fik nogen som helst Efterretning fra Bergen, førend den
belejlige Tid kom. Paa denne Maade samledes Skibe i mængdeviis til Bergen, thi
hver Dag ankom der flere, men intet rejste bort. Erling lod imidlertid Ord
ud-gaa om, at han agtede at forblive i Bergen, og, hvis Haakon skulde komme
nordenfra for at angribe ham, oppebie Angrebet der med sine Venner og Frænder.
Han lod allerede gjøre Anstalter til at sætte sine Skibe paa Land, og begyndte
med de mindste og letteste. Herved fik man end mere Syn for Sagen om at han
agtede at slaa sig til Ro i Bergen. Da nu alle troede dette fuldt og fast, lod han
en Dag Handelsskibenes Styremænd sammenkalde til et Møde, og erklærede
her Forbudet ophævet, saa at enhver kunde drage bort, naar og hvorhen han
vilde. Alle de, der saa længe havde stundet efter at komme bort, benyttede sig
med Glæde og ufortøvet af den uventede Tilladelse; der blæste en gunstig Søn-
1 Haakon Herdebr. Saga, Cap. 23, 24. Snorre, Magnus Erl. S. Cap. 3, 4. I disse Kongesagaer staar
der, at Erling laa nogle Nætter ved «Rossanes», førend han lagde ind til Tunsberg. Sturlungasaga II. 40
nævner derimod «Ravneberg», d. e. Ramberg, den nordvestlige Spidse af Nøterø, og dette er vistnok
rigtigere. For Resten gjør denne Saga urigtigt to Slag af det ene, idet den siger at Erling og Haakon først holdt
Slag i Tunsberg, hvor Haakon flygtede, og kort efter ved Ravneberg, hvor Haakon ligeledes tog Flugten.
Hoveden (Savile, S. 600) omtaler ogsaa dette Slag, som Slaget ved Tunsberg, men nævner kun eet; han siger
udtrykkeligt, at Erling tog Haakons Flaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
