Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKONS NEDERLAG VED TUNSBERG
325
lod et Fragtskib, ladet med Ved og Halm, som man ståk Ild paa, drive for Vinden
ind mod Bryggerne. Det var dog ikke hans Hensigt at sætte Ild paa Byen, men
kun at indjage Borgerne Skræk. Han havde til den Ende ladet tvende Rorskuder
befæste til det brændende Skib, for at kunne styre det og standse det i Farten,
naar det var kommet saa nær ind mod Byen, som han syntes. Røgen lagde sig
saa tykt ind i Byen, at man paa Bryggerne, hvor Haakons Fylking stod, ej kunde
see for sig, men selv tog Erling med sine Skibe Plads til Luvart for Ilden, og
beskød Fienden. Da Bymændene saa, at Ilden nærmede sig deres Huse, og mange
bleve saarede af Skuddene, tabte de Modet, og besluttede at bede Erling om
Grid for sig og sin By. Den veltalende Prest Roald, med Tilnavn Langtale1,
sendtes ud til Erling i dette Erende, og han kom tilbage med gunstigt Svar. Det
faldt da af sig selv, at de nedlagde Vaabnene og gik hver til sit, saa at Fylkingen
paa Bryggen blev heel tynd, idet kun Haakons Mænd stode igjen. Enkelte af
dem opmuntrede dog til lige fuldt at møde Erlings Angreb, men Anund
Simons-søn, Anføreren, sagde: «jeg vil saamænd ikke slaaes for at skaffe Sigurd Jarl
Magten, naar han ikke engang selv er tilstede». Han flygtede op i Landet og
med ham Kongen selv og de fleste af hans Mænd. Mange af dem vare faldne.
Om denne uhæderlige Flugt kvad man en Spottevise af dette Indhold: «Anund
sagde at han ikke vilde indlade sig i Kamp, førend Sigurd Jarl kom søndenfra
med Huuskarlene; Magnus’s raske Kæmper ile hurtigt op ad Gaden, men
Haakons Høge skynde sig afvej en saa fort de kunne». Den hele Begivenhed, og Sigurd
Jarls Fraværelse maa have forekommet alle, der ikke kjendte de nærmere
Omstændigheder, aldeles uforklarlig, og dette er rimeligviis Grunden til, at den
danske Forfatter Saxo endog fortæller, at Sigurd slog Haanden af Haakon, fordi
denne ej vilde skaffe ham de nødvendige Penge til Krigsudgifter2. For Resten
seer man af Beretningen selv, at der herskede Skinsyge og spendt Forhold mellem
Sigurd og Haakons fortroligste Ven og Raadgiver, Anund Simonssøn. Haakon
tog, som han saa ofte havde gjort, Vejen over Land til Throndhjem, hvorhen
ogsaa Sigurd Jarl, ved Efterretningen om det forefaldne, begav sig med de Skibe,
han havde hos sig. Men alle de Skibe, som Kong Haakon havde haft i Tunsberg,
hvoriblandt Bøkesuden, der forhen havde været Inges Kongeskib, fik Erling i
sin Vold. Han underlagde nu Kong Magnus hele Viken, Agder, Rogaland og
Hordaland, idet han drog vest- og nordover langs Kysten til Bergen, hvor han
tilbragte Vintren (1161—1162), og i Løbet af denne lod dræbe Ingebjørn Sipil,
1 Dette Tilnavn havde han aabenbart faaet af sin Veltalenhed, der vel stundom blev for vidtløftig.
Hans lange og veltalende Foredrag omtales ogsaa senere.
2 Saxo, S. 592.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
