Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 HAAKON SIGURDSSØN (HERDEBRED) OG MAGNUS ERLINGSS ØN
nøjede sig ved Leg; Lendermændene sad paa en Høj i Nærheden. Da saa de en
Baad komme søndenfra, roet af to Mænd i saadan Fart, at de ved hvert
Aare-tag lode sig falde tilbage lige ned i Kjølen; da de kom til Land, gave de sig ikke
engang Tid til at fæste Baaden, men ilede op i fuldt Løb. Høvdingerne sagde
strax at disse Mænd maatte have en vigtig Tidende at melde. De stode op og
gik imod dem. Da de mødtes, spurgte Anund Simonssøn: «kunne I sige os noget
Nyt om Erling skakke, siden I skynde eder saa?» Den første, der ganske
aand-pusten kunde faa Mæle, svarede: «her kommer just Erling sejlende søndenfra
mod eder med 20 Skibe eller deromkring, de fleste forsvarligt store: om et
Øjeblik ville I faa Sejlene at see». Da sagde Eindride unge: «for nær Næsen, sagde
Karlen, blev skudt i Øjet». De skyndte sig didhen, hvor hine vare i fuld Leg,
Ludrene lød, og alle Mand kaldtes iilsomt ombord. Det var just paa den Tid
af Dagen, da de skulde sætte sig til Døgurd. Nu stimlede alle til Skibene, hver
til det som laa nærmest, uden nogen Orden, saa at Skibene bleve højst ulige
besatte. Nogle toge til Aarerne, andre rejste Masterne, de toge Vejen nordefter,
for at komme til Vedø, af hvis Indbyggere de væntede sig Hjelp. Nu saa man
fra begge Flaader gjensidigt hinandens Sejl. Erling satte ivrigt efter de flygtende,
forbi Hildre, gjennem Midfjorden og Moldefjorden. Eindride unge havde et
Langskib ved Navn Draglaun, en stor Busse, som i Forvirringen var bleven alt for
svagt bemandet, da mange af dets Besætning var løbet over paa andre Skibe.
Det sakkede derfor bagefter Haakons øvrige Flaade, og indhentedes ligefor Øen
Sekken, nær ved Vedø, af Bøkesuden, som Erling skakke styrede, og som strax
hagede sig fast i det. Haakon var næsten kommen lige til Vedø, da man paa
hans Skib hørte Ludrene skralde, og saa, at flere Skibe vendte om, for at komme
Eindride til Hjelp. Han gjorde da det samme, og saaledes begyndte Slaget. Det
varede ikke længe, førend Krigerskaren paa Haakons Skib adsplittedes. Nogle
faldt, andre gik overbord. Haakon selv kastede en graa Kappe om sig, og løb
over paa et andet Skib. Men i Forvirringen merkede han ikke, at dette var et
af de fiendtlige, førend det var for silde, da han allerede var ganske afskaaren
fra sine Mænd og øvrige Skibe. Han gik derfor over paa Bøkesuden, frem i
Forstavnen, gav sig der tilkjende for Stavnboerne, og bad om Grid. Han fik den,
og Stavnboerne toge ham til sig. Imidlertid var der skeet et stort Mandefald,
især blandt Haakons Mænd; men blandt dem, som vare faldne ombord paa
Bøkesuden, var ogsaa Nikolas, Simon Skaalps Søn, hvis Drab blev tilskrevet Erlings
egne Krigere: uden al Tvivl havde han ogsaa maget det saaledes for derved at
skille sin Søn af med en farlig Medbejler, uden at det dog saa ud, som om han
selv voldte hans Død. Strax derefter skede der en Standsning i Kampen, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
