Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAAKON HERDEBREDS FALD
329
Skibene skilte sig fra hinanden. Da blev det sagt Erling, at Haakon var kommen
ombord paa hans Skib, men at Stavnboerne havde taget ham til sig, og truede
at forsvare ham med Magt hvis man vilde tilføje ham noget ondt. Det var
naturligt, at de havde Medynk med hans Ungdom, han var nemlig neppe endnu
femten Aar gammel, og ganske barnslig i sit Væsen: alle og enhver vidste, at det
var hans Høvdinger, som raadede i hans Navn, og at han selv havde liden eller
ingen Deel i, hvad der skede. Erling beroligede strax Stavnboerne ved at sende
en Mand forud i Skibet med den Hilsen til dem, at de kun skulde passe godt paa
Haakon, saa at han ej undkom; han havde intet imod at skjenke ham Grid, hvis
de andre Høvdinger samtykkede deri, og hans Parti strax underhandlede om
Fred. Stavnboerne modtoge denne Hilsen med de varmeste Taksigelser. Men
i det samme lod Erling støde af alle Kræfter i Ludren, og befalede sine Mænd
at angribe de Skibe, som endnu ikke vare ryddede, da de neppe nogensinde vilde
faa bedre Lejlighed til at hevne Kong Inge. Alle istemte nu Hærskrig, opeggede
hinanden indbyrdes, og fornyede Angrebet. I denne Tummel fik Kong Haakon
sit Banesaar. Man fristes til at antage, at dette skede ved Erlings egen
Foranstaltning, ligesom nys Nikolas Simonssøns Drab, ja det seer endog ud til, at
Saga-skriveren selv har været af denne Mening, uden dog ligefrem at udtale den1. Da
Haakons Mænd erfarede hans Fald, bleve de som rasende af Forbitrelse, roede
til af alle Kræfter, kastede Skjoldene fra sig og hug om sig med begge Hænder,
fuldkommen ligegyldige om deres Liv. Denne Hidsighed kom dem selv til stor
Skade, da de derved blottede sig for Fiendernes dræbende Stød. En Mængde
af Haakons Mænd faldt, deels af denne Grund, deels ogsaa fordi Erlings
Krigsmagt var dem langt overlegen i Folketal. Om Grid nyttede det ej at bede,
undtagen de faa, som Høvdingerne toge i Beskyttelse mod Tilsagn om en
Løsningssum. Blandt de Høvdinger, som faldt paa Haakons Side, nævnes Sigurd Kaapa,
Sigurd Hjupa og Ragnvald Kunta. Nogle af hans Skibe undkom ind i Fjorden,
saa at Besætningen derved frelste sit Liv. Kong Haakons Lig bragtes først ind
i Raumsdalen og blev der begravet; men Haakons Broder, Kong Sverre, lod
det siden optage, bringe til Nidaros og begrave i Steenveggen i Christkirkens
Chor paa Sydsiden. Haakon var smuk af Udvortes, velvoxen, høj, smal om Livet
og meget bredskuldret, hvorfor hans Krigere kaldte ham Haakon Herdebred;
han var lystig i sit Væsen, nedladende, barnslig og kjær i at lege, og særdeles
1 Den blotte Omstændighed, at Stavnboerne vare saa ivrige for at bevare Haakons Liv, maatte være
Erling nok til at frygte ham, endog som overvunden; og hvad han ej havde taget i Betænkning at gjøre
mod Nikolas, maatte falde ham endnu lettere at gjøre mod Haakon. Han skilte sig saaledes paa een Gang
ved tvende farlige Medbejlere.
22 — Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
