Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD JARLS FALD
335
Haab om at finde Sigurd etsteds i Viken. Han blev dræbt med hele sit
Skibsmandskab1.
Men skjønt Erling nu havde faaet Bugt med Sigurd Jarl og mange af hans
Mænd, var Partiet dog endnu ikke tilintetgjort, thi den saakaldte Kong Sigurd
og hans Fosterfader Markus holdt sig med deres Folk paa Oplandene, hvor de
ved Sigurd Jarls sidste Tog ned til Viken vare blevne tilbage. Da Vaaren kom,
toge de Vejen øster til Viken og lige ned til Ranafylke, hvor de skaffede sig Skibe.
Ved Efterretningen herom skyndte Erling sig øster efter dem, og traf dem i
Kongehelle. De flygtede op paa Hisingen, hvis Indbyggere flokkede sig til dem,
og modtoge Erling og hans Mænd med Skud og Steenkast, da de nærmede sig
Øen for at forfølge de Flygtende. Erling sagde til sine Mænd: «lad os tage deres
Skibe, men ikke gaa op for at stride med denne Folkehob, thi Hisingsboerne. ere
farlige at angribe og haarde og uvittige Mænd. De kunne ikke længe beholde
Flokken hos sig, da Hisingen er et lidet Land». De toge da Skibene, og
vendte tilbage til Kongehelle. Det gik, som han havde forudsagt, at Markus
og hans Skare ikke længe kunde holde sig paa Hisingen. Han begav sig derfor
op paa Marker, hvor Erling holdt Øje med ham, og opnævnte Folk af Herederne
til at slaa ham tilbage, om han skulde vise sig. Efter nogle gjensidige Fiendtlig
-heder, der dog ikke synes at have haft stort at betyde, tog Flokken Vejen op til
Throndhjem, hvor de fandt en god Modtagelse, og hvor Sigurd endog blev
tagen til Konge paa Ørething, idet mange anseede Mænd sluttede sig til hans
Flok. De skaffede sig der i Hast Skibe, hvormed de om Sommeren droge langs
med begge Mørerne, og over alt optoge de kongelige Indtægter. Ved denne
Lejlighed var det rimeligviis, at Jon Hallkellssøn, hvilken vi siden finde i deres Flok,
gjorde fælles Sag med dem, enten han nu var forbitret paa Erling formedelst
Brodersønnens voldelige Bortførelse og Drab, eller fordi han overhoved var
misfornøjet med Erlings store Magt. De vilde ogsaa have hjemsøgt Bergen, hvis
de ikke havde erfaret at Nikolas Skjaldvarssøn tilligemed tre Lendermænd og
Krigsbefalingsmænd2 laa der til Landeværn med en betydelig Styrke. De
fortsatte derfor Vejen sydover udenskjers, og det hed, at Markusmændene den
Sommer fik Bør, hvorhen de vilde. De kom dog ikke længer end til Lister, thi her
hørte de, at Erling havde sat sig i Bevægelse for at drage dem i Møde med en
1 Magnus Erlingssøns Saga Cap. 5—7. Snorre Cap. 13—15. Fagrskinna Cap. 264, 265.
2 Blandt Lendermændene i Bergen nævnes en Nøkkve Paalssøn. Navnet «Nøkkve» forekommer
vistnok, men ellers kim i de ældre Tider, og synes paa den Tid, som her omhandles for det meste at have været
aflagt. Man skulde saaledes være fristet til at tro, at det her kun er et Forkortningsnavn i Stedet for «Nikolas»,
og at «Nøkkve Paalssøn» ikke er nogen anden end Lendermanden Nikolas Paalsøn paa Giske, med Tilnavnet
Kuvung, en af Erlings ivrige Tilhængere, hvorom der i det følgende oftere vil blive Tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
