Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISINGBOERNE STRAFFES
337
(mellem 29de og 30te December) brød Erling op fra Kongehelle, omringede ganske
uventet først Assers Gaard, og brændte ham inde, siden to andre Gaarde,
hvorved i alt hundrede Mænd bleve dræbte. Denne Gang i det mindste havde han
altsaa ingen Betænkeligheder ved at angribe Folk ved Nattetid, uagtet han nys
havde ivret saa meget derimod. Men den strenge Fremfærd opnaaede hvad den
tilsigtede, thi Bønderne bleve forfærdede, og udredede Boden1.
Hine forhenværende Tilhængere af Markus og Sigurd henvendte sig
imidlertid til den svenske Konge Karl Sverkessøn, opfordrede ham til at stille sig i Spidsen
for dem, saa meget mere som han gjennem sin Moder Ulfhild var af norsk
Høvdinge-Æt. Karl opholdt dem længe med Løfter, og da de endelig saa, at han
var mere betænkt paa at forsvare sit eget Land end at eftertragte et fremmed
Rige, sendte de Udsendinger til Kong Valdemar i Danmark, for at bede ham om
Hjelp2, en Bøn, han heller ikke optog ugunstigt, da han som det i det Følgende vil
sees, var misfornøjet med at Erling ikke gjorde mindste Mine til at opfylde hvad
han havde lovet. Imidlertid holdt de sig ved Grændserne, og herjede nord i
Viken. Da Erling hørte dette, gjorde han sig sejlfærdig saa tidligt om Vaaren
(1164) som han kunde for Isens Skyld, og drog nordefter for at faa fat paa dem,
idet han ogsaa ved udsendte Spejdere søgte at faa Kundskab om, hvor de vare.
Endelig fik han vide, at de laa i en Havn — der siges ikke hvilken —, og
overfaldt dem der. Anund Simonssøn og Arnulf Skorpa undkom, men Fredrik Køna
og Bjarne ille bleve fangne, og mange af deres Folk dræbte. Erling lod Fredrik
binde fast ved et Anker og kaste i Søen: en Handling, der vakte ham saare mange
Fiender i Thrøndelagen, hvor Fredrik hørte til en af de fornemste Ætter. Bjarne
lod han hænge, men over hans Død, heder det, var der ingen som sørgede. Anund,
Arnulf og de øvrige undkomne flygtede til Danmark, det vil vel her sige Halland,
men viste sig ogsaa stundom i Gautland og Viken3.
1 Magnus Erlingssøns Saga Cap. 7—11. Snorre Cap. 15—20. Fagrskinna Cap. 265, 266. Denne
Tidsregning afviger fra den ovenfor fulgte, som er Kongesagaernes. Efter Erlings og Magnus’s Sammenstød
i Kongehelle og ved Hisingen lader den nemlig Markus tilbringe, som det synes, Størstedelen af Sommeren
paa Marker, og Erling derimod i Kongehelle. Ved Vintrens Begyndelse lader den Erling afstraffe
Hisings-boerne, Markus først da drage til Oplandene og siden til Throndhjem. Derved skydes Sigurds Udnævnelse
til Konge og de øvrige Begivenheder, som i Følge Kongesagaerne fandt Sted om Sommeren og Høsten 1163,
ud til Sommer og Høst 1164. Derpaa erfarer Erling i Tunsberg Fredrik Kønas og Kameraters Uvæsen i
Viken, og drager derhen for at gjøre Ende derpaa, hvilket altsaa i Følge Fagrskinna skulde være skeet
om Høsten. Men denne Ordning af Begivenhederne, saa rimelig den end synes, maa dog være urigtig, da
man ellers ikke faar Magnus’s Kroning førend i 1165, medens det, som strax vil sees, er aldeles vist, at den
skede 1164.
4 Saxo, S. 793.
3 Magnus Erl. S. Cap. 12. Snorre Cap. 20. Fagrskinna Cap. 266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
