Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
MAGNUS ERLINGSSON
98. Forbund mellem Erling og Erkebiskop Eystein. Rigs- og Kirke-Møde i Bergen,
hvor det verdslige og gejstlige Aristokrati enes om at dele Magten.
Magnus Erlingssøns Kroning.
Erling skakke stod saaledes endelig ved Maalet, at see den Flok, der siden
Kong Sigurds Død havde foruroliget Riget og nu sidst havde gjort hans Søn
Herredømmet stridigt, aldeles opløst, i det mindste for en lang Tid, og sin Søn som
Enekonge i Norge. Han selv var saaledes nu i Virkeligheden Landets Styrer.
Han havde alt Krongodset til sin Raadighed, og benyttede sig heraf klogeligen,
om just ikke tilbørligen, til at hæve og forfremme sine Frænder, idet han skjenkede
mange af dem kongelige Gaarde. Dog kunde han hertil ogsaa anvende meget
af det Jordegods, der tilfaldt Kronen efter de mange, der straffedes som
Landsforrædere med Fredløshed og Forbrydelse af Land og Løsøre, thi, siges der, han
var grum og tilbøjelig til at refse, og det var hans Skik fornemmelig at jage alle
Stormænd, der hørte til hans Fienders Tal i Landflygtighed, maaskee netop for
at faa deres Ejendomme i sin Vold. For end mere at sikre Magnus Tronen, og
at bøde paa den Mangel ved hans Herkomst, at han kun paa mødrene Side
nedstammede fra Kongehuset, besluttede han at lade ham krone. Denne Ceremoni,
som hidtil ikke havde fundet Sted i Norge, og som derfor maatte falde Folket
saa meget mere i Øjnene, skulde nemlig udfylde, hvad Magnus manglede i
Legitimitet som Stifter af et nyt Dynasti, en umiddelbart guddommelig i ham selv
hvilende Berettigelse til Tronen, der gjorde ethvert Spørgsmaal om Herkomst
og arvelig Ret for hans Vedkommende overflødigt.
Men for at kunne opnaa denne Fordeel maatte Erling først og fremst sikre
sig Erkebiskoppens Samtykke, og dette kunde ikke faaes uden Opofrelser, ej
alene fordi Erkebiskop Eystein var en Mand, som ikke lod nogen Lejlighed
ubenyttet til at udvide sin Kirkes Friheder og forhøje dens Glands, men ogsaa fordi
Erling paa denne Tid stod i et spendt Forhold til ham, hvilket først maatte
bilægges. Som Kong Inges forhenværende Kapellan, og som den, der nærmest
skyldte ham sin Ophøjelse, maa Eystein vistnok ansees for oprindelig at have
tilhørt Inges Parti, men hans Æt hørte dog hjemme i Thrøndelagen; han var
nærmere eller fjernere beslægtet med de fornemste Familier der, og stod paa en
venskabelig Fod med alle Stormænd i Landskabet, saa at han, da han endelig
tiltraadte Erkestolen, blev modtagen med aabne Arme af Thrønderne. Men da
disse saa godt som alle tilhørte det andet Parti, som man efter Sigurd Mund,
Sigurd Jarl og Sigurd Markusfostre kunde kalde det Sigurdske, er det tydeligt
nok, at Eystein ved de Skridt eller Indrømmelser, han gjorde for at opnaa Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
