Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
MAGNUS ERLINGSSON
forestillede nu Bønderne, hvor han kom, at hans Biskopsstol, der allerede tilforn
var i Pengetrang, nu behøvede meget mere, for nogenledes at kunne omgives
med den Glands, der fordredes af et Erkesæde; han anholdt derfor om, at
Bønderne skulde vedtage at udrede hans Sag-Øre eller Sagefald i Sølvværdi, ikke,
som forhen, og som de udredede Sagefaldet til Kongen, i almindelig Courant eller
Sag-Øre. Og, merkeligt nok, ved hans egen store Indflydelse, den Iver,
hvormed han drev Sagen, og hans mægtige Venners Understøttelse, fik han virkelig
bragt det dertil, at Bønderne gik ind paa Forhøjelsen. Men dette var ingenlunde
efter Erlings Sind. Han blev høist forbitret paa dem, som havde understøttet
Eystein i denne Sag, og følgelig aller meest paa Erkebiskoppen selv. I denne
Tid, da Erling saaledes allerede var kommen paa en spendt Fod med
Erkebiskoppen, var det, at Sigurd Markusfostre blev tagen til Konge paa Ørething, og fik
et stort Tilløb blandt Thrønderne. Om Eystein just ikke havde ligefrem Deel
heri, saa har han dog vist heller ikke modsat sig det, thi et Ord af ham vilde
sikkert kunne have hindret det. Sandsynligviis var det efter Erkebiskoppens
Anmodning, og for nærmere at ordne disse og andre kirkelige Forhold, at Pave
Alexander III nu sendte en Legat, Magister Stephanus fra Rom1, til Norge. Der
nævnes intet om, i hvilken særegen Hensigt han blev afsendt, hvad Vej han tog
til Norge, eller hvor i Landet, og i hvilken Maaned han ankom. Alt hvad man
erfarer, er kun, at han kom i Aaret 1163, sandsynlig viis henimod Høsten, og at
han, som det heder, blev venskabeligt modtagen af Kong Magnus, og Biskoppen,
hvilket saaledes antyder, at han aller først kom til Viken, og derfra, rimeligviis
over Land, fortsatte sin Rejse til Throndhjem. Man erfarer ligeledes, at han
opholdt sig i Norge, sandsynligviis hos Erkebiskop Eystein, den hele Vinter og
paafølgende Sommer2. Om Vaaren (1164) begav Erling sig selv til Nidaros, hvor
Haandskrifter, der maaskee vare ældre end 1200 (se Norges gl. Love II. 520) og som vel skriver sig fra 1200
eller 1190, er Peningen altid beregnet til 1/20 af Ertogen, medens den derimod i den ældre Gulath. Lov er
beregnet til 1/10. At Sølvværdi-Øren indeholdt 30 Peninge, altsaa Ertogen 10 Peninge, siges ogsaa
udtrykkeligt i Frostathings-Lov, Cap. 35, saavel som i den ældre Bjarkøret Cap. 162. Beregningen med 20 Peninger i
Ertogen, eller den saakaldte Lag-Øre, torde dog maaskee tidligere have været anvendelig paa Regnemaaden
efter Vaadmaals-Alen, hvorved den saakaldte «Sex-Alens-Øre», der i Gulath. L. Cap. 170 nævnes som
gjeldende i Gulathinget. Det heder nemlig i Fortællingen om Olaf den helliges Forsøg paa at gjøre Island
skatskyldigt (Olaf d. h. S. Cap. 132, jvfr. ovf. B.IV. S. 231), at han anmodede Islændingerne om at give ham
Næseskat, nemlig en Pening for hver Næse, af det Slags Peninger, hvoraf der kom 10 for en Alen Vaadmaal.
Dette gjør 60 Peninger for 6 Alen, der skulde svare til en Øre. Denne «Lag-Øre» var formodentlig den samme,
der i Gulathings-Lagen ogsaa stundom kaldes Skatsvare-Øren (f. Ex. Cap. 198, 251).
1 Magister Stephanus de urbe veteri kaldes han af Roger Hoveden (Savile, Side 600). Hvad hans
Erende for øvrigt angaar, bliver det, da han netop ankom i 1163 og over Viken, heel sandsynligt at han ogsaa
har haft noget at bestille med Oprettelsen af Erkestolen i Upsala, som nu endelig kom istand 1164, efter
at Kong Karl havde underhandlet derom med Paven.
8 Fagrskinna, Cap. 268. Her staar der udtrykkeligt, at Stephan kom til Norge et Aar efter Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
