Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERLINGS FORHOLD TIL ERKEBISKOPPEN
339
vielsen eller komme i Besiddelse af Erkestolen, paa en vis Maade maa være gaaet
over til dette. Han havde vistnok ingen videre Indvendinger gjort1, da Magnus
Erlingsson blev tagen til Konge efter Haakon Herdebreds Fald, men Erling og
Magnus kom da ogsaa i Spidsen for en sejrrig Flaade, og for Øjeblikket var der
ikke nogen anden Tronprætendent. Det er endog meget muligt, at Eystein paa
denne Tid var fraværende paa en Rejse, han foretog rundt om i sit Dioces, hvorom
vi strax nedenfor skulle handle nærmere. Det fortælles desuden udtrykkeligt,
at Erling efter et kort Ophold i Nidaros afrejste derfra, fordi Thrønderne ej tyktes
ham ret at lide paa, og Thrøndernes politiske Sympathier deeltes vel nu ogsaa
af Erkebiskoppen. Hvad der ogsaa maatte fjerne ham fra Erling, er, at denne
under Opholdet i Danmark paa sin Søn Magnus’s Vegne fulgte Kong Valdemars
Exempel, at erkjende Viktor IV, (Kardinal Oktavian) der af et Parti var valgt
til Pave efter Hadrian den 2dens Død 1158, medens Eystein derimod holdt med
den af det andet og større Parti valgte Alexander III (Roland), af hvem han
sandsynligviis blev indviet, og som tilsidst blev den sejrende2. Siden kom Erling
skakke i end mere umiddelbar Tvist med Erkebiskoppen. Kort efter sin
Tiltrædelse havde nemlig denne foretaget sig den nys omtalte Rejse rundt om i sit Diøces,
lige til det nordligste af Haalogaland, hovedsageligt, som det synes, for at
udvirke Bøndernes Samtykke til en Bestemmelse, hvorved Erkestolens Indtægter
næsten forøgedes til det dobbelte. I Tidens Løb var nemlig Forskjellen mellem
myntede Penge og reent Sølv stegen saa vidt, at en Øre Sølvværdi udgjorde det
dobbelte af en Øre almindelig Courant, der ogsaa kaldtes Lag-Øre eller sakmeten
(i Sagefald vurderet) Øre, fordi de i Loven foreskrevne Bøder og andet Sagefald
udrededes efter dem. En Ertog Sølvværdi beregnedes saaledes nu til 20
Penin-ger Courant, medens den oprindelig kun udgjorde 10 Peninger rede Sølv3. Eystein
1 «Det var ikke saa meget imod eders Vilje, at Magnus blev tagen til Konge», sagde Erling siden til
Erkebiskoppen, som der nedenfor vil sees. Noget imod den var det altsaa.
8 Paa Konciliet i Lodi (19de—25de Juli 1161) indløb der nemlig Brev fra Kongerne af Danmark, Norge,
Ungarn og Bøhmen, hvori de undskyldte at de ej kunde møde (de have saaledes været indkaldte), men erklærede,
at de tilligemed deres Lande erkjendte Viktor for retmæssig Pave. (Morena i Leibnitz Scriptt. I. 834. Coleti
Concilia XIII. 291). Da denne Anerkjendelse netop falder paa den Tid, Erling maa antages at have været
i Danmark og søgt Hjelp hos Valdemar, og da paa den anden Side ikke den Konge, mod hvem Erling fik
Hjelp af Valdemar, kan antages at have fulgt dennes Exempel, maa det følgelig være Magnus, i hvis Navn
Erkjendelsen af Viktor indløb tilligemed Kong Valdemars. I Biskop Arnulf af Lisieux’s Breve (Bibl. max.
Lugdun. XXII. 1316) staar vistnok, at Kongerne af Frankrige og Norge strax erkjendte Alexander, men
denne Konge af Norge er rimeligviis Haakon Herdebred, Magnus’s og Erlings Modstander. At Eystein
holdt med Alexander, sees noksom af den Forbindelse, der bestod imellem dem.
3 Det normale Forhold mellem Marken og Peningen var nemlig, at den skulde indeholde 240 Peninger,
følgelig Ertogen, der er 1/24 af Marken, 1/8 af Øren, 10 Peninge. Dette er ogsaa Forholdet med Peninge fra
det lite Aarhundrede; men Peningerne fra Slutningen af det 12te have kun halv Vegt mod hine, og i det
Sagetal i den ældre Frostathingslov, som er indført i Stedet for det ældre, der, som man seer, stod i enkelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
