Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
MAGNUS ERLINGSSON
havde paa denne Dag ladet berede et herligt Gjestebud i Kongsgaarden, hvor
den store Hall var tjeldet med Peld og Bænkene belagte med kostbare Klæder.
Her beværtede Erling og den unge syvaarige Konge Erkebiskoppen, Legaten,
Biskopperne, Høvdingerne, Hirden og alle haandgangne Mænd tilligemed en
Mængde andre Indbudne. Saaledes, og med saa mange vigtige Forandringer
i Norges statsretlige og kirkelige Forhold, endtes den første norske Kroningsfest.
Erling skakke troede nu sit Dynasti fuldkommen befæstet paa Tronen1.
99. Syderøiske og Orknøiske Begivenheder. Ragnvald Jarls Fald.
Paa Norges Forhold til Skatlandene synes Tronstridighederne nu, som ellers,
at have haft den Følge, at Afhængighedsbaandet slappedes, og Fyrsterne raadede
sig som de vilde, deels fordi Kongerne i Norge havde for fuldt op at bestille hjemme
til at kunne ofre Skatlandenes Anliggender nogen synderlig Opmerksomhed,
deels fordi Skatlandenes Fyrster selv ved at holde snart med den ene snart med
den anden af de stridende Parter altid kunde sikre sig en i det væsentlige
uafhængig Stilling. Saaledes have vi allerede seet, hvorledes Kong Gudrød paa
Syderøerne gik over fra Inge til Haakon, og det midt under Slaget ved Oslo.
For ham gjaldt det egentlig kun at faa Understøttelse mod sin Svoger, den
mægtige Sumarlide af Argyll, der spillede Mester i hine Egne. Det maa have været
denne, der i Aaret 1154 udrustede hiin før omtalte store men uheldige
Expedi-tion til Irland, for at staa Muirkertach O’Lochlan bi mod Overkongen
Tirdel-vagh, thi Krigsmændene paa dette Tog siges udtrykkeligt at have været fra det
sydvestlige Skotland, Syderøerne og Man, altsaa Lande, hvor Sumarlide havde
Besiddelser eller Tilhængere. I Forbindelse hermed staar det øjensynligt, at
Gudrød enten i 1154 eller 1155 indkaldtes af Indbyggerne i Dublin, hyldedes som
Konge, og vandt en glimrende Sejr over Muirkertachs Broder, som denne med
en Hær sendte mod Dublin. Efter denne Sejr, heder det, vendte han tilbage til
Man, sendte sine Stridsmænd fra sig, og betragtede sig nu ganske sikker paa
Tronen2. Ved hiin Sejr maa han altsaa have tilføjet Sumarlide et føleligt Knæk. Men
i Følelsen af sin Sikkerhed blev han saa tyrannisk, at mange af de mægtigere
Mænd i Syderøerne ej længer kunde finde sig deri, og den meest anseede af dem,
1 Magnus Erlingssøns Saga Cap. 13, 14. Snorre Cap. 21, 22.
2 Den Manske Krønike. De irske Annaler tale ej herom. Krøniken henfører Begivenheden til hans
Regjerings 3die Aar, altsaa 1156 eller 1157, men da den siden efter udtrykkelig omtaler Begivenheder
for 1156, der indtreffe efter at Gudrød siden sin Hjemkomst var begyndt at blive tyrannisk, er det
tydeligt nok, at hans Dublinstog maa have fundet Sted endnu i 1154 eller 1155, førend han ret havde befæstet
sig paa Tronen, og at Angivelsen «tertio anno» er fejlagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
