Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDRØD OLAFSSØN PAA SYDERØERNE 351
Thorfinn Ottarssøn, begav sig til Sumarlide, for i deres Navn at bede om at de
maatte faa hans Søn Duggall, Kong Olafs Dattersøn, til Konge. Sumarlide
føjede dem med Glæde heri, og sendte Duggall med Thorfinn, som førte ham
om paa Øerne, og fik ham deels med det Gode, deels med Magt, tagen til Konge.
Ved Efterretningen herom udrustede Gudrød en Flaade, og holdt et blodigt Slag
med Sumarlide (6 Jan. 1158), hvor ingen af Parterne sejrede, men som endtes
med at de næste Dag sluttede Fred paa den Betingelse, at Riget deeltes, idet
nemlig Duggal rimeligviis fik de Øer, der laa Argyll nærmest. Denne Deling
vedblev siden efter, saalænge Kongedømmet bestod i Man og Syderøerne1. Men
allerede næste Aar udbrød der Krig mellem Gudrød og Sumarlide paany. Denne
hjemsøgte Øen Man med en Flaade paa 53 Skibe, overvandt Gudrød i et Slag,
og herjede Øen, (1159). Gudrød flygtede, først til den skotske Konge Mælkolm2,
siden til Kong Inge, hvem han tidligere havde svoret Lensed, og som nu ej alene
bekræftede ham i Kongedømmet (1160)3, men og, som vi have seet, viste ham
den største Hæder og Tillid: Udmerkelser, hvilket dog ikke hindrede ham fra
at forraade sin Lensherre. Forræderiet skaffede dog ikke Gudrød nogen Hjelp.
Kong Haakon og Sigurd Jarl havde mere end nok at bestille med at forsvare
sig selv, til at kunne understøtte andre, og der tales ikke engang om at Gudrød
kæmpede i deres Flok. Han har saaledes rimeligviis allerede forladt deres Parti,
da han saa, at Erling skakke fik Overhaand, uden dog maaskee for det første
at erklære sig for denne. Hvorledes det end forholder sig, er det vist, at han blev
i Norge lige til Sumarlides Død i 1164, og at denne imidlertid aldeles spillede
Mester i Syderøerne og den vestlige Deel af Skotland, hvor han lige siden Kong
Mælkolms Tronbestigelse havde ligget i uafladelig Krig med denne for at understøtte
sine Dattersønner, Mælkolm Mac Heths Sønner. Uagtet denne allerede siden
1134 sad fangen paa Roxburgh Slot, og Sønnen, Donald, i Aaret 1156
ligeledes blev fangen og hensat hos Faderen, saa den skotske Konge sig, aabenbart
af Frygt for Sumarlide, nødsaget til at underhandle med Mælkolm og slutte en
Overeenskomst med ham, hvorved han ej alene sattes paa fri Fod, men endog
fik nogle Besiddelser i Cumberland. Her opførte han sig saa tyrannisk, at flere
af Indbyggerne sammens vore sig mod ham, overfaldt og fangede ham, gjorde
ham uskadelig ved at blinde og lemlæste ham, og fik ham derpaa, atter som Munk,
1 Den Manske Krønike siger udtrykkeligt: «og blev Riget tvedeelt fra den Tid lige til nu, og dette
blev Aarsag til Rigets Forfald, fra den Tid Sumarlides Sønner fik Fodfæste deri».
* Fra dette Aar haves nemlig et Diplom, udstedt af Mælkolm, hvor Gudrød nævnes som en af
Vidnerne. (Andersons Dipl. No. 25).
3 Saaledes maa man nemlig forstaa, hvad Annalerne ved dette Aar melde: «Gudrød tog Kongedømme
i Syderøerne». Inge maa, som man seer, højtideligt have givet ham Kongenavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
