Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEGIVENHEDER PAA ORKNØERNE
355
omsider fik mæglet Fred, og Fiendtlighederne ophørte (1ste Juni 1157), ja Svein,
Thorbjørn Klerk og Erik Slagbrelle gjorde endog i Forening et lidet Søtog,
omtrent paa de gamle Vikingers Viis, da de, efter at have anløbet Syderøerne, endog
hjemsøgte Syllingerne, vandt der, som der siges, en stor Sejr, og fik meget Bytte1.
Forliget mellem Jarlerne indbyrdes, og mellem dem og Svein, overholdtes i
nogen Tid ret godt, uagtet Thorbjørn Klerk, der havde indtaget sin gamle Plads
som Haralds Raadgiver, kjendelig søgte at stifte Splid. Anledning hertil fik han,
da der udbrød Trætte og Slagsmaal mellem en af hans Venner og en af Ragnvalds
Huuskarle. Den sidste blev saaret af hiin, der nu tog sin Tilflugt til Thorbjørn;
den anden hevnede sig ved at dræbe sin Modstander, og da denne havde søgt
Fristed i Magnuskirken, vilde Thorbjørn endog have ladet denne bryde op,
dersom ikke Ragnvald havde sat sig derimod. Forbitret drog Thorbjørn over til
Katanes, hvor han gjorde meget Uvæsen, og hvorfra han endog senere passede
sit Snit til i Hast at snige sig over til Orknøerne og fælde hiin Mand, som det var
ham saa magtpaaliggende at faa taget af Dage. Ragnvald, som egentlig førte
Regjeringen, erklærede ham nu utlæg. Thorbjørn tog først sin Tilflugt til en Svoger,
han havde paa Katanes, hvor han en Stund opholdt sig hemmeligt, siden til Kong
Mælkolm, der tog godt imod ham, og ved hvis Hof han forblev en Stund, medens
han dog af og til gjorde hemmelige Besøg hos sine Venner paa Katanes.
Rimeligviis var det et Slags Gjengjeld for det mindre venlige Sindelag, Mælkolm lagde
for Dagen mod Ragnvald ved at antage sig Thorbjørn, at Jarlerne, det vil sige
Ragnvald, der fremdeles var den raadende, antog sig en af Mælkolm formedelst
mange utilladelige Handlinger fordreven Skoter af høj Byrd, ved Navn
Gilla-Odran, og satte ham til Aarmand paa Katanes, indtil han ogsaa lagde sig ud med
Ragnvald ved at dræbe en af hans Venner, hvorefter han flygtede til Sumarlide
i Argyll, som modtog ham med aabne Arme og gjorde ham til en af sine
Befalingsmænd. Ragnvald bad Svein, da han den følgende Sommer tiltraadte sit
sædvanlige Vikingetog, at holde Øje med Gilla-Odran, vel ogsaa at dræbe ham, om
han fandt Lejlighed dertil. Det lykkedes virkelig Svein at opdage ham i en af
Skotlands Fjorde, hvor han styrede et af Sumarlides Skibe, og der at fælde ham.
Efter Sagaen skulde Svein umiddelbar forud have holdt et Slag med Sumarlide
selv, hvori denne faldt, men da Sumarlide, som vi have seet, først mistede Livet
ved Renfrew 1164, maa Sagaen have forvexlet en mindre Kamp, Svein maaskee
kan have bestaaet mod ham, med dette, i hvilket det er meget sandsynligt at
Svein har deeltaget2. Henimod Høsten3 droge Jarlerne, som de ofte plejede, over
1 Orkn. Saga, S. 378, 380. 4 Orknøyinga Saga S. 376—384, jvfr. ovenfor S. 352.
3 I Orknøyinga Saga omtales dette, som det skulde have været et andet Aar; der siges ikke engang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
