Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
MAGNUS ERLINGSSON
til Katanes paa Hjortejagt. Der gik det Rygte, at Thorbjørn Klerk just paa den
Tid skulde holde sig der, og det temmelig mandsterk, for, om Lejlighed gaves,
at kunne vove et eller andet dristigt Overfald. Dette bevægede Jarlerne til at
forstærke deres Følge, saa at de i Alt havde 120 Mand, hvoraf de 20 til Hest. Om
Aftenen, den 20 August, rede de op ad Thorsdalen (langs Thursowater), og
tilbragte Natten paa en der liggende Gaard, den følgende Dag fortsatte de Rejsen,
og bøjede mod Vest op ad Sidedalen Kalvedal (Caldale). Ragnvald red selv femte
et godt Stykke i Forvejen; Harald var noget bagefter. Vejen faldt igjennem en
Gaard, hvis Ejer, Høskuld, just stod ude og læssede Hø. Han hilsede Jarlen ved
Navn, meget højt, saa at det endog kunde høres langt borte. Og da Jarlen nu
gjennem nogle trange Indhegninger og op ad en stejl Bakke, nærmede sig Enden
af Stuebygningen, hvor der ej saa ud til at være nogen Dør, saa man pludselig
Væggen aabne sig, idet endeel ganske løse Stene ramlede ned, og ud styrtede
Thorbjørn Klerk, som havde ligget paa Luur derinde, og kun ventet paa hiint
Tegn, med flere Bevæbnede, stevnede lige mod Jarlen, og hug til ham. En af
dennes Følgesvende, den 18aarige Aasulf, holdt sin Arm op mod Hugget, der tog
den af, og rammede Jarlen i Hagen. Ragnvald vilde springe af Hesten, men hans
Fod hang fast i Stigbøjlen, og i det samme gjennemborede en af Thorbjørns Mænd
ham med sit Spyd. Thorbjørn, som ogsaa havde faaet et Spydstik i Underlivet,
skyndte sig nu bort med sine Hjelpere, først bag om Husene, og siden trods sit
Saar ned ad Bakken og hentil en Blødmyr. De mødte Harald, hvis Mænd anede
Uraad og vilde gribe ham, men Harald forbød dem det, sigende at han først
ønskede at høre Ragnvalds Bestemmelse. Da Harald kom op paa Gaarden, var
her saa stor Tummel og Forvirring, at det varede en Stund, inden han fik vide,
hvad der egentlig var paa Ferde. Da maatte han, saa gjerne han end ønskede
at kunne frelse Thorbjørn, holde gode Miner, og følge sine efter Hevn tørstende
Mænd, der satte efter Morderne, for om muligt at gribe dem. De traf dem ved
Myren, hvor Thorbjørn havde taget Sæde bag en Dige og hvor han nu forsvarede
sig længe og tappert mod Jarlsmændenes Angreb. Det første Øjeblik, da
Kampen sagtnedes, benyttede han til at bede Harald om Grid, erindrende ham om
deres gamle Venskab, og forestillende ham at han egentlig havde gjort ham den
største Tjeneste ved at skille ham af med en Medhersker, der snarere maatte kal-
at det var det næst følgende. Overhoved omtales alle disse Begivenheder, som om de skulde have optaget
langt flere Aar end det virkelig var Tilfældet. Men at Ragnvald virkelig døde 1158, sees ej alene af
Annalerne, men ogsaa af Orknøyinga Saga S. 418, hvilket Sted allerede ovenfor (S. 251) er anført og
gjennemgaaet. Begivenhederne maa saaledes trænges mere sammen, end det i Sagaen er skeet. Det er et stort
Spørgsmaal, om Svein virkelig, som Sagaen fortæller, var kommen hjem fra sit Vikingetog, og havde
fortalt Resultatet deraf, førend denne tiltraadte Rejsen til Katanes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
