Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
MAGNUS ERLINGSSON
medførte et umiddelbart Tab for den norske Krone, dog forberedte den norske
Nationalitets Forfald i en oprindelig norsk Koloni, og tillige kan kaldes det første
i Rækken af de Tab, der svækkede Norges og Nordmændenes Indflydelse i hine
vestlige Egne, og gave Englænderne Herredømmet i deres Sted. Det var heller
ikke for Irerne selv, men for Englænderne, at Østmændene paa Irland bukkede
under. Hvis Englænderne ikke, netop paa denne Tid, havde søgt at underkaste
sig Irland, og drevet dette Foretagende med megen Kraft, vilde Irerne neppe
nogensinde have kunnet underkue Østmændene, og det var fornemmelig hos
disse at Englænderne fandt den sterkeste Modstand. Vistnok erkjendte
Østmændene, som vi have seet, stundom enkelte irske Kongers Overhøjhed, men
kun ligesom i Forbigaaende, og naar de selv derved kunde opnaa en eller
anden Fordeel. I Midten af det 12te Aarhundrede rasede Stridigheder værre
end nogensinde mellem Kongerne paa Irland. Fyrst Tirdelvach af Counaught,
der endelig drev det til at blive anerkjendt som Overkonge (1133) havde,
som ovenfor (S. 244) omtalt, mod Slutningen af sin Regjering at kæmpe mod
den mægtige Muirkertach O’Lochlan, der nogle Aar efter Tirdelvachs Død
ogsaa tiltvang sig Overkonge-Værdigheden (1161). Da han siden (1166) faldt
i et Slag mod en af Smaafyrsterne, vendte Overherredømmet tilbage til den
connaughtske Æt, idet Ruaidhri O’Conner, Tirdelvachs Søn, blev erkjendt som
Overkonge. Et af hans første Foretagender var at drage mod Dublin, hvis
Østmænd hyldede ham som deres Konge. Nogle Aar i Forvejen havde de,
som oven nævnt, indkaldt og hyldet Gudrød fra Man (1157), der igjen havde
forladt dem; der maa saaledes vel have hersket Uroligheder og indvortes
Stridigheder iblandt dem, hvilke de have søgt at forebygge ved at hylde
Fyrster udenfor deres egen Midte. Maaskee ogsaa Ruaidhri selv var opfordret
til at komme og modtage deres Hylding: at denne ikke var fremtvungen ved
Magt, synes man at kunne slutte deels deraf, at det udtrykkeligt fortælles «at
Ruaidhri hyldedes med lige saa mange Hædersbeviisninger som nogen af
Øst-mændenes Konger», deels af at han endog paalagde hele Irland en Skat af 4000
Kvæg, for at kunne udbetale Østmændene deres Sold eller Skat. Underkastelsen
var saaledes kun af Navn, og den egentlige Fordeel paa Østmændenes Side. De
vedbleve lige fuldt at danne en Magt for sig selv, under Anførsel af den tapre
Askeli Ragnvaldssøn, som i Aaret 1159, 1160 eller 1161 havde fulgt Broder
Thor-kelssøn, der synes at have været hans Farbroder1, i Regjeringen. Imidlertid havde
1 Broder kaldes nemlig Mac Torcaill (Thorkelsson), Askeli derimod Mac Ragnaill Mac Torcaill. Askelis
Navn skrives ogsaa Askulbh, Askulf, Haskulf; det er saaledes ikke ganske afgjort, om han ej snarere har
hedet Høskuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
