Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENGLÆNDERNE PAA IRLAND
361
der længe hersket en heftig Strid mellem Underkongerne Tighearnan O’Ruarc
i Breifru og den grusomme Diarmid Mac Murchada i Leinster. Understøttet
saavel af Ruaidhri, som af Østmændene i Dublin, lykkedes det Tighearnan at
bringe Diarmid saaledes i Knibe, at han maatte søge sin Frelse ved Flugten, og
begav sig over til England, for at bede Kong Henrik II om Hjelp. Maaskee han
vidste at denne allerede længe havde næret Planer til Irlands Undertvingelse,
ja endog udvirket en Bulle af Pave Hadrian (Kardinal Nikolas), der tillod ham
at tage Landet i Besiddelse, imod at dets Kirkeforhold ordnedes som i de øvrige
romersk-katholske Lande og Rumaskatten eller den aarlige Afgift af
Peterspe-ning indførtes. Paven havde endog sendt Henrik en Ring som Tegn paa
Investi-turen med Hersker-Retten over Irland. Diarmid traf ikke Henrik i England,
men maatte opsøge ham i Akvitanien. Idet han nu klagede sin Nød for Henrik,
og anraabte ham om hans Hjelp, tilbød han sig, som det næsten faldt af sig selv,
at tage sit Rige til Len af ham, hvis han ved hans Bistand vandt det tilbage.
Henrik greb med største Glæde den uventede Lejlighed, der saaledes med Eet
tilbød sig for ham til at bringe den Plan, der saa længe havde beskjeftiget ham,
til Udførelse. Selv kunde han vistnok ikke for det første ledsage ham, da han
havde fuldt op at bestille, deels med at undertvinge nogle Baroner i Bretagne,
deels med den Strid, hvori han for Øjeblikket laa med Erkebiskoppen Thomas
Becket; men han modtog Diarmids Hylding, og medgav ham et aabent Brev,
hvori han tillod enhver af sine Mænd, der havde Lyst, at staa ham bi (1168). Med
dette Brev ilede Diarmid tilbage til England, hvor den tapre Richard Clare, kaldet
Strongbow, Jarl af Pembroke, saa vel som et Par andre tapre Riddere, tilsagde
ham deres Bistand, og lovede den først kommende Vaar (1169) at komme over
til Irland med endeel engelske og væliske Krigere. I Haabet herom vovede
Diarmid endog at vende tilbage til Irland, og allerede foreløbigt at begynde
Kampen med sine Modstandere, ved Hjelp af nogle faa væliske Krigerskarer, som
tidligere end de øvrige kom over. Dette var imidlertid forhastet, og han kom i
den største Knibe, men snart begyndte hans mægtige Hjelpere at komme, idet
en af hine nys omtalte Riddere landede i Nærheden af Wexford (Mai 1169).
Diarmid ilede dem strax imøde, og rykkede i Fællesskab med dem mod Wexford,
hvis Indbyggere for Størstedelen skulle have været Østmænd. Disse mødte
Fienden kjekt udenfor Murene, men maatte give tabt for de krigsøvede, vel rustede
Nordmanner, og trak sig ind i Staden; her forsvarede de sig tappert, og sloge
det første Angreb tilbage, men lode sig dog ved gode Løfter overtale til at
kapitulere og stille Gisler. Siden kom der flere og flere Fremmede til; Diarmid gjorde
et heldigt Tog til den sydvestlige Deel af Øen, og indjog Ruaidhri saadan Skræk,
24 —Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
