Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STRID MELLEM ISLANDS HØVDINGER 371
som hos Sturla, paa et Slags Krigsfod, idet man hver Dag kunde vente Overfald,
og Sturla lod endog opføre et Virke (Befæstning) omkring sin Gaard Hvamm.
Ikke førend Aaret efter (1171) kom et Slags Forlig istand, og Thorvard
Thor-geirssøn, der nødig vilde at hans Systersøn Einar Helgessøn oftere skulde ligge
imellem, naar de store Høvdinger kivedes, fik ham med sig til Nordlandet, og lod
ham siden rejse over til Norge, hvor han tog Tjeneste hos Kong Magnus. Sturla
fandt imidlertid lige saa lidet Behag i dette Opgjør, som i det forrige, og han
betalte intet. Derved kom det til at gaa ud over en af de Mænd, der havde gaaet
i Borgen for ham, nemlig hans Svigersøn Ingjald, fra hvem Einar Thorgilssøn
røvede det meste af hans Kvæg. Sturla satte tilligemed Ingjald selv 19de efter
Ransmændene, der kun vare 14 Mand sterke, og indhentede dem paa
Sælings-dals-Heiden, hvor han først opfordrede Einar til at tilbagegive det ranede Kvæg
i Mindelighed. Da Einar vægrede sig herved, begyndte en heftig Kamp. Ingjald
blev allerede i Førstningen dødeligt saaret, men forresten fik Sturla saa
fuldstændig Overhaand, at Einar, selv truffen af et Spyd i Siden, maatte bekvemme sig
til at bede om Grid, som han ogsaa fik, men kun efter at have lagt Vaabnene ned
og givet alt det røvede Kvæg tilbage. Paa Althinget den følgende Sommer
sluttedes der omsider et ordentligt Forlig ved Jon Loftssøns og Gissur Hallssøns
Megling. Men fra denne Kamp paa Sælingdals-Heiden regnede man sædvanligviis,
at Sturla havde erhvervet større Magt og Anseelse end Einar1. Og med denne
Sturlas, eller hans Æts, den saakaldte Sturlunga-Æts Overhaand begynder et nyt
Tids-Afsnit i Islands Historie.
Om Begivenhederne paa Færøerne og Grønland i denne Tid vides saa godt
som intet, uden at nu og da et eller andet Skib forliste paa Grønlands Kyst, at
Jon Knut, saaledes som oven anført, efter Arnalds Fratrædelse blev indviet til
Biskop paa Grønland, og at den før omtalte Biskop Matthæus paa Færøerne,
efter i flere Aar at have været syg og sengeliggende, efterfulgtes (1157) af Boe,
som i længere Tid havde været hans Kapellan2. Ligeledes er det ved denne Tid,
at Kong Sverres Ungdoms-Ophold paa Færøerne falder, men alt hvad der
vedkommer ham, henhører først til det følgende Afsnit.
102. Kultur-Udvikling. De enkelte Personers og Klassers indbyrdes Forhold.
Familieret. Egteskab, Arv, Værgemaal.
Vi have Skridt for Skridt fulgt Norges Rige og Folk gjennem nærværende
Tids-Afsnit i dets ydre Fremtræden, dets Stilling til andre Nationer, og det egne
1 Sturlunga Saga, II. 16—27. 2 Annalerne, jvfr. Antiqvarisk Tidsskrift for 1849—51, S. 153, 154.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
