Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRYTJE, DEIGJE, AARMAND, ARBAARNE MÆND
375
Brytjer. Man seer ogsaa, at Aarmænd ej længer omtales fra den Tid, da
Trælle-væsenet ophører. Denne væsentlige Forandring i de private Forhold, saavel som
den Udvidelse, Kongemagten selv fik, medførte ogsaa, som det i det følgende
Tidsrum vil vises, tilsvarende Forandringer i det Administrative, og kongelige
Ombudsmænd eller Sysselmænd, højt betroede Mænd af de bedste Ætter, traadte
nu paa en vis Maade i Aarmændenes Sted. Men saa længe disse existerede, kunne
de siges at have dannet en egen Klasse, der paa det nærmeste svarede til de i
Tydskland saakaldte Ministerialer. Hermed er det ikke sagt, at Aarmændene i
de seneste Tider, de existerede, vare ufrie; man seer endog udtrykkeligt, at dette
ej altid var Tilfældet1; men kun at Aarmandsforholdet oprindelig var ufrit, at
det stedse medførte et for de fribaarne foragteligt Begreb om personlig
Afhængighed og Opvartning, og at det, som en Frugt af Trællevæsenet, ophørte med dette,
især da der ikke i Norge blev noget andet ufrit eller Vorned-Forhold tilbage.
De Frigivne, der ikke erhvervede eller fæstede Jord, maa have ernæret sig
deels ved at drive Handel, deels ved at thinge sig Arbejde; og af dem bestod
derfor sandsynligviis den temmelig talrige Klasse af Verkmænd eller Arbejdsmænd,
som vore ældre Love hyppigt omtale. Deres Kaar og Levemaade maa ogsaa
paa det nærmeste have svaret til de nuværende Huusmænds, og den overmodige
Behandling, som mangesteds i Landet endnu bliver disse til Deel fra
Grundejerens Side, tør maaskee have sin Rod ej alene i det blotte underordnede
Forhold, hvori de staa, men ogsaa i den tidligere Standsforskjel mellem fribaarne
og trællefødte. Med Hensyn til deres smaa og daarlige Boliger kaldtes de ogsaa
Kotbønder eller Kotkarle2, naar de boede i større Klynger, T hor per e3. Først, naar
all af Frigivneforholdet udsprungen Afhængighed var ophørt, regnedes man i
de saakaldte arbaarne4 Mænds eller de egentlige Bønders Tal; men dette indtraf
1 Se f. Ex. ældre Frostathingslov IV. 58.
* Disse omtales oftere, ikke i Lovene, men desto mere i Sagaerne. Benævnelsen er, som man seer,
dannet af kot, d. e. Kot, Hytte, Aflukke, for at betegne Husets Daarlighed. Anglerne havde ligeledes deres
cotsetan, ligesom Tydskerne «Kotsassen», hvilket saaledes ej, som mange troer, udledes af «Koth».
8 Dette maa nærmest være Betydningen af Ordet, da «jDorp» i vore Oldskrifter stedse betegner en større
Mængde (jvfr. Skålda 65), og ]porpari derhos øjensynlig bruges i en halv foragtelig Betydning, som om det
betegnede noget mindre end Bønder (f. Ex. ovenfor B. III. S. 279, hvor Olaf Tryggvessøn taler om «Bønder
og Thorpere» i Throndhjem). Den Betydning af «enkelt, afsidesliggende Gaard», som Ordet havde i Sverige,
synes det hos os ej at have haft.
4 Ordet arborinn, der stundom ogsaa skrives årborinn, — men neppe rigtigt, da det egentlig synes
at være forkortet af arfborinn — lader til at have været meest brugeligt i Frostathingslagen, medens det
neppe engang findes i den ældre Gulathingslov, som paa de tilsvarende Steder, hvor Frostathingsloven
har arborinn maör, sætter bondi. Ordet «arfborinn» d. e. «baaren eller fød til Arv», udtømmer netop
Begrebet, da en Frigivens Ætlinger ikke i ethvert Tilfælde vare berettigede til at tage Arv som andre
fribaarne, førend i den Generation, hvor Thyrmsleme ophørte. Derfor opstiller ogsaa Frostathingsloven,
som udstrækker Thyrmsleme indtil tredie Generation, flere Rets- eller Rang-Klasser, end Gulathingsloven,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
