Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
MAGNUS ERLINGSSON
den Frigivne fra mange Forpligtelser til og personlig Afhængighed af sin forrige
Herre (skapdröttinn), hvis Vornede (varnaöarmaör) han og hans Børn i flere Led
fremdeles ansaaes at være1. Den Frigivne kunde ikke engang forlade Fylket
uden Herrens Tilladelse. Alle disse Forpligtelser eller saakaldte «Thyrmsler»
kunde den Frigivne imidlertid engang for alle frakjøbe sig af Herren2. Frigivelsen
selv skede med visse Ceremonier, enten derved at Herren bragte sin Træl til
Kirken, og i Menighedens Paahør erklærede ham for fri, eller at han, som det
heder, satte ham paa Kiste, maaskee som et Symbol paa at han nu kunde
erhverve Ejendom.
Blandt Trællene selv betragtedes enkelte som bedre eller mere anseede end
de øvrige; nemlig især den saakaldte Brytje (Huusf ors tanderen), eller Deig jen
(den Pige, som havde Overopsigt med de kvindelige Sysler)3. De kongelige Trælle
kunde endog, som man seer, i Egenskab af Aarmænd eller Gaardsfogeder have
stor Myndighed som Skatkræ vere og Repræsentanter for den udøvende Magt,
om de end med Hensyn til deres personlige Stilling vare lidet anseede4. At de
virkelig, i det mindste i ældre Tider, vare Trælle, sees deels deraf, at de oftere
ligefrem benævntes saaledes af de fribaarne, deels deraf at de kongelige
Gaards-fogder i Danmark, hvis Bestilling ganske svarede til Aarmændenes i Norge, kaldtes
1 Frostathingslov IX. 10. 11. Ældre Gulathingslov 65. 66. Thyrmslerne opregnes her fuldstændigt.
I visse Tilfælde tog Herren endog Arv efter sin Frigivne. Forresten sees Bestemmelserne at have været
noget forskjellige i begge Lagdømmer. Efter Frostathingsloven vedvarede Thyrmslerne lige til femte, efter
Gulathingsloven kun til andet Led. Derhos maa det merkes at Bestemmelserne, saaledes som vi have
dem, ofte ere meget dunkle og indviklede, saa at det ikke i alle Tilfælde er klart, naar Frelses-01 maatte
gjøres og hvilke dets Virkninger vare.
2 Ældre Frostathingslov IX. 14.
8 Ældre Gulathingslov 198. «Brytjen» (bryti, anglisk brytta, af brjöta, bryde, anglisk breötan),
betegner egentlig «den som bryder», hvorfor ogsaa Angl. Digtere kalde den gavmilde Fyrste sinces brytta,
beåga brytta, d. e. Klenodiets, Ringenes, Bryder. Det er saaledes tydeligt, at man ved «Brytje» nærmest
har forstaaet Madens eller Brødets «Bryder», Uddeler, den, der skiftede Maden mellem Trællene, og
saaledes var saa vel betroet, at han havde Madvarerne under sin Opsigt, følgelig var de øvrige Trælles
Overmand (jvfr. Annaler for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1847, Side 263). Den samme Stilling maa
Dei-gjen formodes at have indtaget blandt det kvindelige Tyende. Dette indlyser især ved Sammenligning med de
angliske Ord hlåford, (egentlig hlåfword, hlåfweard) og hlæfdige, der øjensynligen oprindeligt have haft
tilsvarende Betydning. Hlæfdige er nemlig sammensat af hlåf, oldnorsk hleifr d. e. Leev, Brødleev, og
dige, der svarer til deigja. Hlåfword, af hlåf, og weard, betegner «Brødlevens Vogter, Forvarer». Da
hlåfword og hlæfdige ere sideordnede, maa følgelig bryti, der hos os var sideordnet med deigja, svare til hlåford.
Men hlåford, hvoraf siden laverd, loverd, lord, og hlæfdige, hvoraf siden lafdie, lavdie, lady, betegne i
Anglisk og nyere Engelsk stedse «Herre» og «Frue», saaledes at lavarör og lafdi endog findes optagne blandt
de hos os i den senere Middelalder brugelige Ærestitler. Og dog maa de oprindelig kim have betegnet ufrie
Folk, Gaardsfogeder e. a. d. Dette kaster et ikke uvigtigt Lys paa de ældste Forhold i England efter den
angliske Erobring. — Af deigja og Ordet bu (Kvæg), dannedes Benævnelsen büdeigja, Budeje,
Kvægvogterske.
* Se Beretningen om Thore Sel, ovenfor B. IV. S. 151 flgg. Jvfr. ældre Gulathingslov 170, jvfr. 198.
Ældre Frostathingslov IV. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
