Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
MAGNUS ERLINGSS ØN
Hvorledes de mindre personlige Fornærmelser afsonedes paa lignende Maade,
nemlig med ringere Bøder, der stode i samme Forhold til hinanden efter Klasserne,
som Drabsbøderne, er allerede nævnt, ligesaa, hvorledes hver Klasses «Ret», d. e.
Beregningsforholdet for de dens Medlemmer tilkommende Bøder, steg
anderledes i Frostathingslagen end i Gulathingslagen. Paa Island fandt i Hovedsagen
de samme Indretninger med Hensyn til Bøder og Saktal Sted. Den islandske
Lovbogs Saktal opstiller, ligesom Frostathingsloven, fire Bauger, hvori dog ogsaa
Frænder paa Kvindesiden ere medregnede, saa at følgelig Inddelingen i Bauggilde
og Nevgilde her er opgiven1. Det følger ligeledes af Forholdene paa Island, at
der kun forudsættes en eneste Klasse af Borgere, saa at her ingen forskjellige
Rets-klasser opføres. Og endelig var det maaskee en Følge af det republikanske
Forhold, og den større Skinsyge, hvormed Indbyggerne der gj ensidigt vaagede
over deres Ære og Rettigheder, at personlige Fornærmelser, som Slag, Haargreb,
og anden Mishandling, straffedes eller bødedes langt haardere end i Norge.
Fjør-baugsgard eller Skoggang anvendtes saaledes hvert Øjeblik, endog ved
Fornærmelser, der nu til Dags vilde ansees lidet betydelige2.
Egteskaber stiftedes endnu kun paa den sædvanlige borgerlige Maade, da
Vielsen, som overhoved først i det 12te Aarhundrede blev regnet blandt
Sakramenterne, ej formeligen paabødes her i Landet, førend i Midten af det 13de, og før
den Tid neppe hyppigt fandt Sted. Der er Spor til, at man i Hedendommens
Tid virkelig havde en Art af Vielse3, men med Hedendommens Ophør maatte
denne bortfalde, uden, som det synes, at nogen anden Højtidelighed for det
første traadte i Stedet. Egteskabet var endnu kun en Kjøbekontrakt, idet Bejleren
ved at slutte Festemaalet, til Giftingsmanden, det er Brudens Fader eller rette
Værge, vidnesfast udredede eller forbandt sig til at udrede den saakaldte mundr4,
som, i det mindste i Gulathingslagen, ikke maatte være under P/2 Mk.,
hvorimod Giftingsmanden vedtog at udstyre Bruden med en bestemt Medgift
(heiman-fylgja), saavel som at lade Brylluppet finde Sted til en aftalt Tid, senest inden
et Aar. En Hustru, man saaledes havde faaet, sagdes at være «kjøbt med
Mund», og Børnene af et saadant Egteskab, bleve fuldkommen arveberet-
1 Vigslode, Cap. 114. Her optages saaledes allerede Morfader og Dattersøn i anden Baug. Baugerne
komme følgelig her til at svare til Gulathingslagens Upnam.
4 F. Ex. i Vigslode Cap. 92, hvor en Bod af 3 Mk. fastsættes for at rive Hatten af en Mand, naar den
ej er fæstet om Halsen, men, hvis dette er Tilfældet, Fjørbaugsgard for at rykke Hatten fremover,
Skogar-gang for at rykke den bagover; ligesaa Cap. 93, hvor Fjørbaugsgard sættes for at bide, rive eller klype
en Anden, saa at det bliver rødt efter.
* Se Thrymskvida, i den ældre Edda, hvor Thrym, der skal egte Freyja, siger: «Vier os sammen ved
Vaars (Edsgudindens) Haand».
* Se ovenfor B. I. S. 137.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
