Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAKTAL. UBODEMAAL
379
Skogarkaup, eller Løskjøbelse fra Skoggangs- eller Fredløsheds-Straffen, og
endelig Thegngildet til Kongen. Ved alt dette svulmede hele Udredslen saaledes op,
at naar f. Ex. Ho vedhaugen udgjorde 6 Mkr., blev den hele Sum, med Bauger,
Tryggvakaup, Kvindegaver, Skogarkaup o. s. v., dog Thinggildet ej iberegnet,
20 Mkr., 22/3 Øre1. For at raade Bod paa alle de Ulemper, som heraf fulgte, da
Beregningen blev saa yderst vanskelig, opstillede man ej alene fuldstændigt
beregnede Saktal, men man ordnede ogsaa disse, som det sees, efter andre og
fornuftigere Grundsætninger. I Gulathingslovens Saktal2, der synes at hidrøre fra
Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, sandsynligviis fra Kong Eystein, sees
det saaledes tydeligt, at man har forladt Bauge-Principet, der dog for øvrigt
opstilles i de fra ældre Afskrifter bibeholdte Bestemmelser. I Stedet for
Bauggildes-og Nevgildes-Klasserne ordnes de ydende eller modtagende Frænder, uanseet
om Slægtskabet er paa mødrene eller fædrene Side, i tre Klasser eller Upnam,
der deels bøde til den Dræbtes nærmeste Arving eller modtage Bøder af
Drabsmanden, deels bøde til hinanden indbyrdes (de saakaldte Tversaker). Ogsaa i
Frostathingslagen forandredes det gamle, indviklede Saktal, uden at man dog
gav Slip paa Inddelingen i Bauggildes- og Nevgildes-Klasserne3.
Det er allerede forhen nævnt, at visse Drab paa Grund af de Omstændigheder,
under hvilke de udøvedes, betragtedes som Nidingsverk og derfor ej kunde
afsones med Bøder, men følgelig uigjenkaldeligt medførte Utlegd; de kaldtes og
Ubodemaal, fordi Drabsmanden, om han faldt paa sine Gjerninger, skulde ligge
ubødet og uhevnet. Saadanne Nidingsverk eller Skemdarvig var det, naar man
dræbte en Mand efter at have tilsagt ham Grid eller Trygd, eller myrdede (d. e.
snigmyrdede) ham. For slige Drab forbrød Drabsmanden ej alene sit Løsøre, men
og sit Jordegods til Kronen. Til denne Klasse af Forbrydelser, eller de saakaldte
Nidingsverk, som medførte Fredløshed og Tabet af den hele Ejendom, saavel
urørlig som rørlig, regnedes ogsaa Landraad, d. e. Højforræderi mod Kongen
(at man raadede Land og Thegner unden Kongen), Herjen indenlands, uden først
at have opsagt Freden, Brud paa indgaaet Trygd, og Mordbrand. Den betragtedes
tillige som Snigmorder, og blev følgelig Ubodemand, som ikke paa behørig Maade
lyste Vig, d. e. bekjendtgjorde et af ham begaaet Drab4.
1 Ældre Gulathingslov Cap. 245.
2 Ældre Gulathingslov Cap. 224—237. Dette Saktal maa, som nys antydedes, være yngre end Lovens
egentlige Text, da det endog ligefrem strider mod de der opstillede Beregningsforhold. Til den eneste
fuldstændige Kodex af Gulathingsloven, som haves, er ogsaa føjet et Saktal, indrettet af den lovkyndige Bjarne
Mørdssøn, der levede paa Kong Sverres og Haakon Haakonssøns Tider. Dette simplificerer Beregningen
end mere, og maa, siden det er indført i Gulathingslagen, medens Bjarne hørte hjemme paa Haalogaland,
have gjeldet for det hele Land.
8 Frostathingslov, 6te Part. 4 Frostathingslov IV. 1—4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
