Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRAV OG BEVIIS. MEDEDSMÆND
395
De her omhandlede Regjeringssysler udøvede Kongen fornemmelig ved Lender
-mændene og Aarmændene. Men foruden den store Forskjel, som herskede
mellem en Lendermand og en Aarmand med Hensyn til Byrd og Anseelse, vare og
deres Embeder selv, om man kan bruge dette Udtryk for Lendermændenes
Vedkommende, aldeles grundforskjellige. Lendermanden var egentlig ingen
Embedsmand, men en Vasall. Han havde modtaget kongeligt Gods til Len1, og hans
væsentligste Forpligtelse var, ved de Huuskarle, han holdt, som overhoved ved
sin Anseelse og Indflydelse, at understøtte Kongen saavel i Krig, ved at
fremmøde med sin Troppe-Kontingent, som i Fred, ved at rense Landet for
Ugjerningsmænd, og staa Aarmændene bi ved Oppebæreisen af de kongelige Indtægter,
og Udførelsen af de fældte Domme2. Lendermændene befattede sig ikke selv
med Skatteindkrævning, uden for saa vidt de vare forlenede med alle de
kongelige Indtægter eller en Deel deraf; derimod vare de selv skattepligtige af deres
Ejendomsgaarde og for deres Personer. De vare fornemmelig Krigshøvdinger,
der ej havde med den civile Administration at gjøre. Aarmændene derimod vare
ene og alene Civil-Embedsmænd. De bestyrede de kongelige Gaarde, som ej vare
bortforlenede til Lendermændene eller Jarlen, oppebåre i et Distrikt, der
sandsynlig viis har været nøje betegnet, alle de kongelige Indtægter, besørgede
Vejts-lerne, vare i Kongens Navn forpligtede til at hænde Dom over Forbrydere og
see dem afstraffede, saa vel som at besørge Domme, afsagte mellem private
Personer, opfyldte. Med Krigsvæsenet havde de ikke andet at bestille end at holde
Mandtal, paasee at Udredslerne skede ordentligt, at Ledingsskibene vare i
forsvarlig Stand, o. s. v., samt oppebære alle deraf flydende Indtægter og Bøder3;
det vil sige, de optraadte ogsaa her egentlig kun som Oppebørselsbetjente, og
som de der vaagede over Kongens Rettigheder, medens de derimod intet havde
med den aktive Krigstjeneste at bestille; tvertimod var Aarmanden udtrykkeligt
fritagen for at gjøre Leding, for sin egen, sin Hustrues og sin Træls Person4. Naar,
som det stundom hændte, en Jarl eller Lendermand var forlenet med en Deel
af de kongelige Indtægter, opkrævede sikkert Aarmanden den øvrige Deel, der
at tage en Arv, naar der efter Arveladeren ikke vare nærmere Frænder end uegte Farbrødre og
Brodersønner m. fl., Frostathingsloven VIII. 15.
1 Se herom ogsaa ovenfor, B. II. S. 340.
8 Hvorledes Lendermændene paa Grund af deres Stilling vare forpligtede til at værne om Landet,
er i det Foregaaende meget ofte vist ved Exempler, navnlig under Fejden med Sigurd Slembedjakn, da
Lendermændene i Viken udviklede saa megen Virksomhed, og ligeledes da Venderne angrebe
Kongehelle, hvor de nærmeste Lendermænd strax fremmødte. Af Beretningen om Sveinke Steinarssøn sees,
hvorledes han som Lendermand holdt Orden i Landet.
* Se forskjellige Bestemmelser i Gulathingslovens og Frostathingslovens Afsnit om Landværnet.
4 Gulathingsloven 298.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
