Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 MAGNUS ERLINGSS ØN
Siden af Lendermændene1. De vare, heder det, ligesom Befalingsmænd i
Herederne, det vil vel sige, at de vare at betragte som Lendermændenes Hjelpere og
stode under deres Befaling. I Krigstilfælde brugtes de fornemmelig som Skibs
-styremænd. De anvendtes ogsaa i Gesandtskaber og i de før omtalte Sendelser
til fremmede Lande for at drive Handel med Kongens Gods.
Drabet paa en haandgangen Mand afsonedes med en overordentlig Bod af
1 Mark Guld eller 8 Mkr. Sølv til Kongen foruden det sædvanlige Thegngilde
af 40 Mkr. Det var ikke de bordfaste alene, der bødedes saaledes, men alle,
ogsaa de titulære2. Ved Hjelp af denne store Masse haandgangne Mænd rundt om
i Landet maatte det staa i en kraftfuld og talentfuld Konges Magt, at erhverve
langt større Indflydelse, end Kongens statsretlige Stilling egentlig medførte.
Men da Lender mænds-Aristokratiet først havde faaet Overhaand, kom den Magt,
der ved Forlenin gerne var bleven Vejtslemændene til Deel, dem selv mere tilgode
end Kongen, fra hvem den havde sit Udspring.
Hvorledes alle disse Forhold ordnedes, naar flere Konger herskede paa een
Gang, siges ingensteds udtrykkeligt, men man maa slutte sig dertil af enkelte
Angivelser, som forekomme hist og her. Ved slige Fællesregjeringer var det,
som man tydeligt kan see, den oprindelige Mening, at Regjeringen selv lige
fuldt skulde være een, og Landet selv ikke deles, men kun at visse
Kongs-gaarde ansloge til Underhold for hver af Medkongerne3. Om man nu ved denne
Fordeling af Krongodset søgte saa vidt muligt at lade enhver Konge faa sin Part
samlet paa eet Sted, eller hver af dem havde Gaarde, der laa adspredte over hele
Riget, siges ikke udtrykkeligt, dog synes det næsten, som om det hyppigere
forekommende Udtryk at Riget «skiftedes mellem Brødrene» forudsætter det første.
At Regjeringen selv ikke deeltes, seer man deraf, at f. Ex. Kong Eystein, der
dog skulde have faaet den nordligere Deel af Landet, i den tidligere Deel af sin
Regjering hyppigt opholdt sig syd i Viken, medens derimod Sigurd Jorsalafare
oftere opholdt sig i Throndhjem. Dog behøver man neppe derfor at antage, at
ogsaa enhvers Deel af Krongodset har været spredt, thi naar en Konge opholdt
sig udenfor den Deel af Landet, hvor hans Gaarde laa, har han vel, hvad der
ogsaa tildeels antydes, taget sin Residens i Byerne4, der ifølge Sagens Natur ej kunde
være Delingen underkastede. En anden Sag var det, at enhver Konge nødvendig-
1 Kongespejlet S. 60.
2 Kongespejlet S. 60. Om Thegngildet, eller Boden fordi man berøvede Kongen en Thegn d. e. Under
-saat, se o. B. I. S. 127, Anm. 2; jvfr. nedf. S. 413.
3 Se ovenfor B. V. S. 117.
4 Naar Eystein, som det ovenfor er omtalt, stundom opholdt sig i Viken (f. Ex. i Vintren 1113—14),
nævnes udtrykkeligt Sarpsborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
