Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BISKOPPERNE
403
ham for sin Broder, og saaledes af Omstændigheder, der ikke udtrykkeligt
meddeles, men som han selv bedre end andre kunde bedømme, maa have følt sig
over-beviist om at det dog havde sin Rigtighed med hans Udsagn. Men derfor stod
vistnok Vejen til at anvende dette Middel paa en bedragersk og for Riget
fordærvelig Maade lige fuldt aaben, og det var saaledes paa Tide, at Gudsdommene,
som vi i det følgende ville see, et Par Generationer senere end Udgangen af
nærværende Tidsrum bleve afskaffede. De Bestemmelser med Hensyn til Tronfølgen,
som indførtes paa Mødet i Bergen, gjorde forresten Spørgsmaalet om
Jernbyrdens Betydning ved Afgjøreisen af en Kronprætendents Arveret mindre vigtigt,
eftersom det dog under alle Omstændigheder blev Rigsforsamlingen, hvem den
endelige Afgjørelse forbeholdtes. Men da hine Bestemmelser ikke egentlig vare
af længere Varighed end Magnus Erlingssøns Regjeringstid, og det nye System,
som derefter indførtes, lagde ganske anderledes Vegt paa den nærmest mulige
Nedstammen fra den sidst afdøde Konge, samt paa at Regjeringen ikke oftere
overdroges til flere Konger paa een Gang, faldt det af sig selv, at alt, hvad der
kunde lette uberettigede Tronprætendenters Fremtræden, afskaffedes.
106. Biskopperne og deres verdslige Stilling. Lensfyrsterne.
Alle de Anliggender, som paa den her i det foregaaende skildrede Maade
bestyredes eller lededes af Kongerne, vare, som man lettelig kan forstaa, alene de
verdslige. Kirken og dens Anliggender dannede en egen Afdeling for sig, der i
Norge, som andensteds i den romersk-katholske Verden under Middelalderen,
var den verdslige Magt uvedkommende, undtagen naar denne i yderste
Nødstilfælde maatte laane den gejstlige sin Arm. Men Bestyrelsesmaaden selv var
ganske i Analogi med den verdslige. Biskopperne, og efter Domkapitlernes
Indførelse Biskopperne i Forening med disse, traadte her i Kongens Sted. Biskoppen
havde Sagefaldet af kirkelige Forbrydelser. De biskoppelige Godser bestyredes
ogsaa af Aarmænd, der tillige udførte de kirkelige Søgsmaal, hændede Dom over
dem, der havde forbrudt sig mod Kirken, oppebåre Sagefaldet1 og opkrævede
Biskoppens øvrige Indtægter. Hvor vidt Biskopperne allerede paa den Tid, vi
her have for os, holdt Huuskarle eller eget Hof paa verdslige Høvdingers Viis,
siges ej udtrykkeligt, men det synes næsten allerede at ligge i Begrebet om «tigne»
(fyrstelige) Mænd, til hvilke Biskopperne hørte; det stemmer med, hvad der ellers
1 Dette sees næsten paa hver Side af de ældre Christenretter. Ved Eiendomsforbrydelser deeltes dog,
som ovenfor viist, det forbrudte Gods. I Stedet for «Aarmand» bruges ofte Benævnelsen «erendreki»
(Fuldmægtig), hvilket maaskee var en hæderligere Titel, som Mænd af god Familie ej undsaa sig for at bære,
medens de for ingen Priis vilde kaldes «Aarmænd».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
