Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 MAGNUS ERLINGSS ØN
som man kan skjønne, af den Grund, at man ved at nære Betænkeligheder mod
at ophøje en Konges uegte Søn paa Tronen kunde komme i det Tilfælde, ingen
Tronfølger at faa. De fleste Tronfølgere siden St. Olafs Tid vare Frillesønner.
Magnus den gode fødtes af Alfhild, medens hans Fader Olaf levede i Egteskab
med Astrid. Olaf Kyrres Moder Thora var vel gift med Harald Haardraade, men
Dronning Ellisiv, med hvem han var lovlig gift, levede endnu. Magnus Barfod
var Frillesøn; ingen af hans Sønner vare egtefødde; af Harald Gilles Sønner var
kun Inge egtefød, og dog stilledes de andre Brødre fuldkommen ved Siden af ham,
om ej i virkelig Anseelse, saa dog i statsretlig Betydning. Den Regel har, som man
kan slutte, været gjeldende, at Brødre, hvor mange de end vare, og uden
Hensyn til deres Byrd, vare lige berettigede til Kongenavn og Andeel i Regjeringen
efter deres Faders Død; ligeledes, at Døtre vistnok aldrig kunde arve Tronen,
men at Dattersønner vare berettigede dertil, naar Sønner, Sønnesønner eller andre
Descendenter i den mandlige Linje ikke fandtes. Det er ej usandsynligt, at kun
Descendenter af lige Slægtskabsgrad samtidigt kaldtes til Sukcession, saaledes
at, naar en af to eller flere fælles regjerende Brødre døde før de øvrige, hans Søn
da ikke strax traadte i hans Sted og repræsenterede hans Linje, men maatte vente,
indtil alle Farbrødrene vare døde, hvorpaa han da blev sideordnet og lige
berettiget med disses Sønner. At Magnus Sigurdssøn og hans Farbroder Harald Gille
samtidigt vare Konger, svækker ikke denne Formodning, thi Magnus var
allerede tagen til Konge før Faderens Død ved dennes Foranstaltning, og Harald
skulde egentlig have været udelukket fra Regjeringen, som han efter Sigurds
Død paa en vis Maade tilsneg sig. Da Inges Brodersøn, Haakon Herdebred, af
en enkelt Fraktion ophøjedes til Konge, betragtedes han og hans Venner af Inge
og dennes Tilhængere aabenbart som Oprørere. Da det, for at faa Deel i
Regjeringen, kun udfordredes for en Kronprætendent, at han erkj endtes for en
Broder af den regjerende Konge paa fædrene Side, er det ej at undres over, at han
anvendte ethvert lovligt Beviismiddel, der stod til hans Raadighed, og da
Guds-dommene paa den Tid endnu udgjorde vigtige Beviismidler1, kom følgelig
Jærn-byrden til at spille en betydelig Rolle. Uagtet der med denne unegtelig kunde
skee, og virkelig skede, mange Bedragerier, — strengt taget maa jo enhver
saa-kaldet heldig Jernbyrd være et Bedrageri — afstedkom den dog neppe saa mange
Ulemper med Hensyn til Sukcessionen, som det oftere har været paastaaet. For
det Tidsrum, vi her have gjennemgaaet, er der endnu kun Tale om Harald Gille,
og uagtet der var mange, som stedse ansaa ham for en Bedrager, er det
øjensynligt, at Kong Sigurd, der dog var meest interesseret i Sagen, oprigtigt erkjendte
1 Se nedenfor S. 412.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
