Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NEVNDARMÆND OG LAGRETTE
407
Blandt Nevndermændene udvalgtes eller opnævntes, som man maa formode,
skjønt det ej udtrykkeligt siges, Lagretten, sandsynligviis bestaaende af 3 Tylfter1.
Den adskiltes fra den øvrige Thingforsamling ved Veebaand eller fredlyste
Skranker (s.o.B.I.S. 141) og dens Hverv synes udelukkende at have været at dømme,
medens alle Nevndermændene tilsammen, eller, som det hed uden og inden
Veebaan-dene, vedtoge Lovsforandringer og bekræftede Dommen ved Vaabentag. I
Frostathingslagen, og sandsynligviis ogsaa i de øvrige Thingforeninger, var det
vedtaget at ingen Lendermand maatte opnævnes til Medlem af Lagretten uden
Bøndernes Tilladelse, aabenbart af Frygt2 for at hans Autoritet vilde udøve
altfor stor Indflydelse3. Nevndermændene fik en efter Thingets Varighed saa vel
som Rejsens Længde afpasset Godtgjørelse i Penge, kaldet Thingfarefæ, saa vel
som en bestemt Portion Smør, Meel og Malt til deres Fortæring paa Rejsen og
under Thinget. Dette maatte de Bønder, hvert Fylke for sig, udrede under en
vis Pengebod for den, der undlod denne Pligt4. Derimod paabød Gulathingsloven
udtrykkeligt, at to Lendermænd skulde være tilbage i Egdafylke, to i Ryfylke,
een i Søndhordland, een i Firdafylke og een paa Søndmøre, for «at forsvare Folks
Huus og Hjem mod Tyve og Ransmænd». I Nordhordland og Sogn, der laa saa
nær ved Thingstedet, ansaaes vel dette ikke nødvendigt. Om nogen lignende
Bestemmelse har været til for Frostathingslagen, vides ej.
Gulathingets Nevndermænd og Lagrette sammentraadte efter den ældre
Bestemmelse, som enten fastsattes eller bekræftedes af St. Olaf, Thorsdag i
Paaskeugen, altsaa i Marts eller April Maaned; paa Mødet 1164 bestemtes Dagen til
Petersmesseaften eller 28de Juni. Tiden, i hvilken Lagretten var samlet, altsaa Thing
-tiden i det Hele taget, maa have udgjort henimod tre Uger, siden endog Hordalands
og Sogns Thingmænd fik en Maaneds Fortæring til Underhold. Om Frostathinget
vides kun, at det holdtes om Sommeren5: det samme var ogsaa Tilfældet med
1 Dette maa man fornemmelig slutte fra Analogien i den yngre Landslov, saa vel som Egils Saga, s. o.
B. I. S. 141. Det var sandsynligviis Aarmændene eller Lendermændene, der ogsaa opnævnte
Lagrettes-mændene.
a Til en saadan Frygt finder man oftere Spor i Lovgivningen. * Frostathingslov Cap. 46.
4 Bedst findes dette udført i Gulathingsloven, der her er fuldstændig, medens Frostathingsloven
desværre just paa dette Sted har en Lakvine. Fra Fjordene, Sogn og Hordaland, de Fylker der laa Gulathinget
nærmest, skulde hver Nevndermand have 1 Maanedsmad Smør og Meel. Fra Ryfylke skulde hver have
1 y2 Maanedsmad. Fra de fjerneste Fylker, Agder og Søndmøre, skulde hver have 2 Maanedsmader Smør
og Meel. Derforuden skulde hver Nevndermand, uanseet Fylkets Afstand, have 1 Øre vejet Sølv og 1 Saald
Malt. I Frostathingsloven omtales kun Thingfarefæ.
8 Frostathingsloven har nemlig, som nys anmerket, her en Lakune. Men at Frostathinget holdtes om
Sommeren, sees af Beretningen om Sigurd Ranessøns Proces, (s. o. S. 81, 82, Sigurd Jorsalafarers Saga
Cap. 31, 33). Ørethinget holdtes ifølge Frostathingslov I. 4. af Mændene fra de 8 Fylker 14 Dage før
Jons-messe (St. Hansdag), men skjønt rigtignok Frostathing, som ovenfor viist (S. 82) kunde holdes i Byen
Nidaros, og da rimeligviis blev afholdt paa Øren, synes dog den blotte Benævnelse «Ørething» paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
