Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
MAGNUS ERLINGSS ØN
Eidsiva-Thinget. Efter Lovforandringen i 1274 holdtes alle Thing samtidigt1;
men dette kan man vanskeligen antage om Thingene før den Tid, thi det lader
næsten til at Kongerne selv, om de ønskede det, kunde være tilstede ved dem
alle tre, det ene efter det andet. Gulathinget holdtes, som ovenfor nævnt, paa
Gula ved Eivindvik, Eidsivathinget paa Eidsvold, og Frostathinget oprindelig
paa Frosten, men allerede før Sigurd Jorsalafårers Tid og senere i Byen Nidaros.
Thingtiden for hver Dag synes at have været fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 3 om
Eftermiddagen2. Nevndermændene maatte indfinde sig fastende paa Thinget.
Deres Hverv var hovedsageligt at dømme i de til Thinget indstevnte
Privatsager, og Lovforandringer kunde de neppe vedtage, uden naar de vare foreslaaede
af Kongen eller paa dennes Vegne. Imidlertid kunde de middelbart, ved
Præ-judikater, indvirke paa Lovgivningen, thi det heder udtrykkeligt, at hvor
Lovbogen selv ikke gav nogen Besked, skulde Lagretten dømme som den fandt rettest
for Gud, dog udfordredes hertil Eenstemmighed3.
Ligesom Althinget paa Island, dømte Lagthingene i Norge ej paa den Maade
i sidste Instans, som dette Udtryk nu plejer at forstaaes, nemlig saaledes, at de
enten stadfæstede, forandrede eller ophævede en af en Underret afsagt Dom,
men kun saaledes, at Sager, der paa de lavere Thing ej kunde komme til
End-skab, indstevntes til Lagthingene for at faa endelig Afgjørelse. Af lavere Thing
gaves der i Gulathingslagen Fjerdingsthing, for hver Fjerding eller Fjerdedeel
af et Fylke, og Fylkesthing*; i Thrøndelagen, hvor Fylkerne vare saa smaa,
Fylkes-thing, to Fylkers-Thing og fire Fylkers-Thing5; i Eidsævislagen Tredings- eller
Sted i Loven, hvor der ellers alene tales om Frostathing, at antyde et andet Slags Thing, end det
egentlige Frostathing. Ved Bestemmelsen om Ørething tales heller ikke om Nevndarmænd, men hver Bonde,
som havde Arbejdere at sætte i sit Sted paa sin Gaard, skulde indfinde sig uopfordret, under 1 Mk. Sølvs
Bod. Dette Thing har saaledes neppe været et Retterthing, men snarere et blot Tillysnings-Thing. At
det egentlige Frostathing holdtes temmelig langt ud paa Sommeren, henimod Høsten, synes at fremgaa
af Haakon Haakonssøns Saga Cap. 181, hvor det først heder, at Kong Haakon laa om Høsten i
Steina-vaag, og siden, at han sendte Klemet af Holm til Frostathing. Jvfr. Eidsivaloven Chr. R. Cap. 10.
1 Nemlig Botolfsmesse, 17de Juni.
1 Dette bestemmes for Frostathing i Frostathingsloven I. 3, og Bestemmelsen tillægges udtrykkelig
Erkebiskop Eystein og de forstandigste Mænd, altsaa Mødet 1164; dette synes derfor at være vedtaget
for alle Hovedthing.
8 Frostathingslov I. 2.
4 At «Fjerdinger» i det mindste i Gulathingslagen var eenstydigt med «Hereder» skulde man kunne
slutte af den gamle Bestemmelse af Harald Haarfagre (s. o. B. II. S. 104), at der skulde være een Jarl i hvert
Fylke, og at denne skulde have 4 Herser (d. e. Hereds-Forstandere) under sig; imidlertid seer man dog af
Gulathingslovens Cap. 12, at Herederne vare Underafdelinger af Fjerdingerne. Egentlige Heredsthing
fandtes altsaa ej.
s Frostathingsloven X. 30. I Stedet for Fylkesthingene synes i de Fylker, der laa udenfor det egentlige
Thrøndelagen, Halvething eller Halvfylkesthing, at have været holdte, se Frostathingslov XIV. 7. At dette
i det mindste var Tilfældet i Haalogaland og Naumdal, sees deraf at begge disse Fylker vare deelte i «Halve r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
