Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDSDOMME
413
dertil bestemte Kirker, under Presternes Tilsyn og i Vidners Overvær1. Man
forberedede sig dertil ved Bøn og Faste, og Jernet eller Vandet indviedes af
Presten. Umiddelbart efter Prøven blev de Lemmer, hvormed den var aflagt,
forbundne af Presterne, og Forbindingen ej tagen af, førend efter tre Dages Forløb.
Viste Haanden, Foden eller Armen sig da uskadt, var Beviset udfaldt til
For-deel for den, der havde aflagt det, i modsat Fald var han fældet som Forbryder
eller Bedrager, og blev i de fleste Tilfælde fredløs, med Femter-Grid, som det hed,
fra Kirkedøren2, d. e. man tilstod ham Grid eller Lejde paa fem Dage, efter hvis
Forløb Fredløsheden indtraadte. Et stort Misbrug var det, at man stundom
tillod den Sagsøgte at lade en Anden aflægge Prøven for sig3.
Det er forhen nævnt, at mange af de Gjerninger, der nu betragtes som
Forbrydelser, fornemmelig Drab, Legemsfornærmelser o. a. d., i ældre Tider kunde
afsones med Bøder, og derfor kun betragtedes og forfulgtes som Privatsager4.
At man dog havde begyndt at betragte disse Forbrydelser som vedkommende
det offentlige, sees deraf, at Lovene ved dem alle foreskreve, foruden de private
Bøder, en Mulkt til Kongen, navnlig Thegngildet for en Thegns (Undersaats) Drab.
Som egentlige Forbrydelser ansaaes kun Nidingsdrab, Lands- eller Højforræderi,
Trolddom, Blodskam, grovt Tyveri og andre lignende, mod Religion, Sædelighed,
Landefred og Huusfred stridende Handlinger. Fredløshed eller Døden var den
almindelige Straf. For ringere Tyveri (til en Værdi af en Ertog Sølv eller mere)
bestemtes kun en vanærende Straf, den saakaldte Torvs og Tjæres Straf, der
medførte Tabet af «Ret», saa at enhver ustraffet kunde fornærme Tyven5. En
paa frisk Gjerning greben Tyv skulde strax af den, der greb ham, bindes i
Vidners Overvær med Tyvekosterne paa Ryggen, og bringes til Kongens Aarmænd,
der strax skulde tilsige Thing, bringe Tyven bunden paa Thinget, og lade
Thingmændene dømme, om han var bunden med Rette eller ej. Hvis han da dømtes
ret bunden, skulde Aarmanden med visse dertil af ham opnævnte Bønders Hjelp
1 Frostathingslov I. 45. I Nidaros skulde Gudsdommen sandsynligviis prøves i Peterskirken, den
samme, hvor Ederne skulde aflægges. Bjarkøret 24.
2 Gulathingsloven Cap. 24. I Eidsivalagen gaves 15 Nætters Grid, se Eidsiva-Christenret
Cap. 43.
3 Se ovenfor S. 368.
* Se B. I. S. 132 flg. jvfr., ovenfor S. 376.
5 En saadan Tyv kaldtes derfor torfs maör ok tjöru. Gulathingsloven Cap. 253. Frostathingslov
XIV. 12. Bjarkøret Cap. 174. I Frostathingslov kaldes den, der stjal mindre end en Thveite (den mindste
Myntsort) hvinn (Rapser), han straffedes ikke anderledes end ved at miste sin Ret. En Træl straffedes
med Hudflettelse. En Trælkvinde eller frigiven Kvinde straffedes for Iste Gangs Tyveri med Tabet af
det ene Øre, for 2den Gangs med Tabet af det andet, for tredie med Tabet af Næsen: «da heder him Stuva
og Nuva, og stjæle saa ofte hun vil» Gulathingsloven 259. Ogsaa i Sverige brugtes Torv- og Tjære-Straffen,
se Vestgøtaloven, Tyvebolk Cap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
