Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORBRYDELSER
415
mandens Sted, men havde langt større Anseelse. Ved Gjaldkerens Side stod et
Raad, sandsynligviis af 12 Medlemmer. I Stedet for de mindre Lands-Thing,
som Fjerdings- eller Fylkes-Thing, traadte i Byerne Møder (mot), der tilsagdes
ved Hornblæsere, og, ligesom Landsthingene, til enhver Tid kunde fordres
sammenkaldte af Gjaldkeren eller enhver Borger. Det var ellers i Førstningen kun
Nidaros, Bergen, Oslo og Tunsberg, der havde eget Lagthing og egen Gjaldkere.
Man maa antage, at Kongehelle, Sarpsborg, Hamar, Stavanger og Vedø, om de
end havde egne By-Møder, dog for øvrigt hørte under Lagthingene, og at de
neppe havde nogen Gjaldkere, men stode under Aarmanden eller Sysselmanden.
Imidlertid maatte ogsaa der de specielle Bestemmelser, som Kjøbstadsforholdene
medførte eller den saakaldte Bjarkø-Ret, være gjeldende, naar denne endog gjaldt
for hvert Fiskevær, eller overhoved enhver Markeds- og Handels-Plads1.
Om de fornemste Thing og Domme paa Island, nemlig Vaarthingene,
Fjerdings-dommene og Femterdommen er der allerede ovenfor talt2, saa vel som om
Goderne eller Landets egentlige Høvdinger. Rettergangen var der, i det mindste
efter Lovgivningen at dømme, mere indviklet og fuld af Formaliteter end i Norge,
men i sin Hovedcharakteer stemmede den dog med den norske, som rimeligt er.
Man gjorde der ikke Forskjel mellem Sagernes Charakteer, men anvendte ved
dem alle etslags Prøvelse-Udvalg, der paa det nærmeste svarede til, hvad man i
Norge kaldte Dom, og som nys er beskrevet. Dette Udvalg kaldtes kviör eller
büakviör, og bestod af et vist Antal af Parternes Naboer (büar), der skulde møde
frem for Retten og drøfte de fremførte Beviser, skjønt de ofte kun kjendte Sagen
1 De her nævnte Indretninger omtales nemlig i yngre Kjøbsteds- eller Bjarkøretter ikke som om de
da først vare indførte, men som bestaaende i længere Tid.
2 S. o. B. III. S. 136—141, 387, jvfr. B. II. S. 195—201. Naar det paa første Sted S. 141 heder, at hver
Fjerdingsdom bestod af 9 Medlemmer, da stemmer dette saavel tilsyneladende med Texten i Grågås £»ingsk.
Cap. I, som med det hidtil antagne (se Arnesens islandske Rettergang S. 315); men K. Maurer har nys
(i Beitrage zur Rechtsgeschichte des germ. Nordens I. S. 177), gjort det temmelig sandsynligt, at det nævnte
Sted i Graagaas bør forstaaes saaledes, at hver Gode (Nordlændingefjerdingens 12 Goder fremdeles
betragtede som 9) skulde udnævne en Dommer for hver Ret, saaledes at altsaa hver Ret kom til at bestaa af
3 Tylfter eller 36 Medlemmer. Dette støtter han deels paa den i Norge og Island ældgamle Vedtægt, at
en Ret skulde bestaa af 3 Tylfter, deels af Skafte Lovsigemands Ord til Njaal, anførte ovenfor B. III. S. 387,
«hvorledes tænker du dig Femterdommen indrettet, siden Fjerdingsdom opnævnes efter de gamle Godord,
tre Tylfter i hver Fjerding.?» Og paa hiint Sted i Grågås staar der «skal goöi hverr nefna mann i döm, hvilket
godt kan forstaaes om hver enkelt Dom. Imidlertid kunde det nok være, at paa nys nævnte Sted i Njaals
Saga (er fyrir forn goöorö er nefndr fjöröungsdömr, er skyldi vera ^rennar tylftir, or fjöröungi hverjum)
Ordet fjöröungsdömr er taget kollektivt, især da det i Grågås ]?ingsk. Jj. Cap. 10 heder, at Sagsøgeren kunde
begynde at æske Lodkastning om den Orden, hvori enhver skulde foredrage sin Sag, saa snart 6 Dommere
eller flere havde sat sig i Retten (ef 6 dömendr eru ütkomnir eöa fleiri, ok er rétt J)eim manni er meö sakar
ferr, at bjööa til hlutfalla o. s. v.), thi dette Antal synes at være alt for lidet mod 36 til at danne nogen
kompetent Autoritet; med sex af ni var det derimod rimeligt. Men af hvad dgr foreskrives om Vefang,
kunde man snarest gjette paa 12 eller 24, s. n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
