Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KLÆDEDRAGT
427
der i det 12te Aarhundrede Tid efter anden, maaskee aarligt, besøgte det hellige
Land, men om hvilke Historien tier, maa alle have bragt fremmede
Klædnings-skikke med sig. Kun de ringere Klasser have vel her, som andensteds, holdt ved
en simplere, mere gammeldags Dragt. De fornemste Klædningsstykker for
Mandfolkene vare Kjortelen (kyrtill) og Buxerne (brækr), disse sidste af flere Slags
Snit, deels længere, deels kortere (hosur) deels videre, deels mere tæt sluttende1.
Over Kjortelen havde man som oftest en Kappe (yfirhöfn), men af disse brugtes
der igjen mange forskjellige Slags, enten kortere, som skikk ja, vesl, feldr
(egentlig en Feld, men sædvanligviis betegnende en med Pelsverk fodret eller bremmet
Kappe), eller sidere, som kåpa, slæöur, eller med Hette paa, som kufl2, eller med
Ermer, og til at drage over Hovedet, som hekla3. Kappen blev i Regelen ikke
baaren inde i Huset, i det mindste betragtedes det ikke som sømmeligt at have
den paa, naar man stedtes for højtstaaende Mænd4. Inderst paa Kroppen bar
man Skjorte (skyrta) eller Serk (serkr), hvilke Klædningsdele i ældre Tider synes
meest at have været uldne, hvorfor ogsaa Bade, varme eller kolde i hine Tider
langt mere hørte til Nødvendighedsartikler, end nu omstunder, samt Badestuer
neppe kunde savnes paa hvilken som helst nogenlunde vel indrettet Gaard.
Fornemmelig indrettedes de paa Island, hvortil de mange kogende Kilder gave
fortrinlig Anledning5. Linned synes da mere at have været anvendt til Yderklæder,
og at have været betragtet som et finere og kostbarere Stof6. Men siden
anvendtes det, som nu, til Underklæder, og det hed endog udtrykkeligt, at ingen høvisk
Mand kunde stadse sig med Hør eller Hamp7. Farvede Klæder vare meget
brugelige, mod Slutningen af det 12te Aarhundrede nævnes den brune, grønne eller
røde Farve som meest passende til Kjortlerne8; til Kapper synes man at have
valgt meget brogede og afstikkende Farver, ja man brugte endog Kapper,
sammensyede af forskjelligt farvede Stykker9. Stoffet i disse Klæder, fornemmeligt Kap-
1 Foruden Kjortelen havde man ogsaa Trøjer som ölpa, af Vaadmaal eller Klæde, treyja, maaskee
især af finere Stoffer, og bjålfi, af ugarvet Skind, sædvanligviis Reenskind.
2 Dette Ord bruges derfor sædvanligviis om Munke-Kapperne, hvorfor vi ogsaa i det følgende ville
finde en Munk der forlod Klostret for at optra;de som Kronprætendent, spotviis kaldet kuflungr.
Imidlertid lader det dog til, at det senere «Kofte» eller «Kufte» er en Forvanskning af dette Ord, skjønt det
betegner et Klædningsstykke af langt anden Form.
3 Ordet hekla kommer af hakull eller hökull (nu «Hagel», som «Messe-Hagel»), der betegner omtrent
det samme (i Middelalderens Latin kaldet casula). Man har formodentlig fundet en vis Lighed mellem
dette Klædningsstykke, og Formen af det bekjendte Fjeld paa Island, der blev kaldet Hekla eller
heklu-fjall (i den paa Latin forfattede historia Norvegiae kaldet mons casulæ).
4 Kongespejlet, S. 66, 68.
6 Se ovenfor S. 368. Jvfr. Bjørn Hitdølekappes Saga, Samll. 4. B. S. 399, hvor der udtrykkeligt
tales om den bedre Anledning til Bade ved Husene, man havde paa Island fremfor i Norge.
6 Se f. Ex. Fortællingen om Kong Olaf den hellige, ovenfor B. IV. S. 201. 7 Kongespejlet S. 66.
8 Kongespejlet, 1. c. 9 F. Ex. Gunnar Helming, se ovenfor B. III. S. 339.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
