Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
MAGNUS ERLINGSS ØN
end nu udgjorde1 en Deel af Almuens fornemste Kost. Hvad de større Havdyr
angaar, da veed man med Vished, at Hvaler og Hvalrosse i Fortiden kom langt
hyppigere og i større Mængde til Kysterne end nu omstunder, og der dræbtes
vistnok aarligt et stort Antal saavel af dem som af Sælhunde. Sælhundenes og
Hvalrossenes Hud brugtes da ogsaa, som man af Ottars Beretning og mange
Ytringer i vore Oldskrifter kan see, til Skibstouge, hvortil deres Styrke og
Sejg-hed gjorde dem overmaade skikkede2. Men hovedsagelig vejdedes de for Tranens
Skyld, hvilken (lysi) vistnok tidligt var en Udførselsartikel3, ligesom ogsaa flere
af disse Havdyrs Kjød brugtes til Menneskeføde4.
Egentlig Bergverksdrift var endnu ukjendt i Norden paa denne Tid. Der
tilvirkedes Jern, og det meget fortrinligt, men fremdeles kun af Myrmalm (rauöi)5.
Dette hjemme tilvirkede Jern kunde dog neppe være tilstrækkeligt til den
overordentlig store Forbrug, deels til Vaaben, deels ogsaa til andre Redskaber, og
derfor maa vel en stor Mængde være indført udenlands fra, hovedsagelig
forarbejdet. Af ædle Metaller fandtes eller tilvirkedes da ingen i Norge, og de indførtes
alle fra fremmede Lande, Guldet sandsynligviis især fra Østen.
Om Folkets daglige Liv og Sysler, om dets sædvanlige Forlystelser, og om
Husenes og Gaardenes Indretning, er der allerede ovenfor lej ligheds viis talt.
Christendommen og de hyppigere Forbindelser med Udlandet frembragte her
gradviis store Forandringer, idet man efterhaanden mere og mere rettede sig efter
andre mere forfinede Nationers, især Englændernes, Sædvaner. Saaledes have
vi seet, hvorledes de ældgamle Røgstuer paa Olaf kyrres Tid og tildeels efter det
af ham givne Exempel ombyttedes med Ovnstuer, forsynede med Gulv og Vinduer,
i Førstningen vel kun hos de fornemste og rigeste Mænd, men lidt efter lidt ogsaa
hos de Ringere og mindre Bemidlede6. I Klædedragt rettede i det mindste de
højere Klasser, som det lader, sig paa Olaf kyrres Tid og derefter aldeles efter
Udlandets Moder. Det fortælles, som det paa sit Sted er viist, udtrykkeligt, at
man under Olaf kyrre klædte sig paa udenlandsk Viis i rige og kostbare Klæder7;
Magnus Barfod og hans Mænd brugte den skotsk-højlandske Klædedragt, og
de med Sigurd Jorsalafarer tilbagevendende Korsfarere, saavel som de mange,
1 Se det nys oven anførte. Jvfr. ogsaa Beretningen om Thorolf Kveldulfssøn, om hvem det
udtrykkeligt fortælles, at han holdt mange Folk ved det aarlige Skrejdfiske paa Lofoten.
2 Se ovenfor B. II. S. 240.
3 Det nævnes i det mindste senere, som i det 13de Aarhundrede, meget hyppigt blandt en af
Hoved-Udf ørselsartiklerne.
4 Se f. Ex. Kongespejlet, S. 29—33, 44. Om Lovbestemmelserne angaaende Hvalfangst se for øvrigt
Gulathingsloven Cap. 149, 150, Frostathingsloven XIV. 10.
5 At tilvirke Jern af Myrmalm kaldes «at blåsa rauöa», se Landnaama II. 3.
6 Se ovenfor B. V. S. 396. 7 Se ovenfor B. V. S. 396.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
