Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
MAGNUS ERLINGSS ØN
væsenets fuldstændige Apparat kunde overføres paa norsk Bund og dets Udvikling
her hjemme blive mulig.
Men om end Kulturudviklingen steg til et højere Trin, Omgangstonen blev
finere, og saavel Grebet paa at gjøre sig Livet behageligt, som Evnen og Lysten
dertil blev større og almindeligere, saa synes det dog, som om netop denne
forhøjede Adgang til Livsnydelse har haft en mindre heldig Virkning paa
Moraliteten i Almindelighed, og at denne neppe stod paa et saa højt Trin i Tidsrummets
sidste Deel, som da den gamle Simpelhed og Jevnhed endnu herskede, og da
Nordmændene, endog af udenlandske Forfattere, berømmes for deres Jevnhed og
Tarvelighed1. Kongen selv foregik i det mindste ej med noget godt Exempel, og af
hvad der fortælles om Dronning Ingerid og Kongedatteren Fru Christina, skulde
man antage, at den Indflydelse, hiin udøvede paa sine Omgivelser, maa have
været meget daarlig, og at hun i det hele taget har udbredt en letfærdig Tone
ved Hoffet2. En lignende Tone, seer man, herskede ved de orknøiske Jarlers Hof
paa samme Tid3. Ved Sammenkomster, tildeels og i det daglige Liv, herskede
megen Umaadelighed, fornemmelig i Drik, og der holdtes neppe noget Lag, hvor
Gjesterne ej bleve berusede. Ved Gilde-Institutionen søgte man vel efter Evne
at rette herpaa, og sørge for Orden og Ærbarhed, men det hjalp dog ikke stort.
I det 12te Aarhundredes sidste Tiaar var der almindelige Klager over den
Drukkenskab, der gik i Svang i Norge, fornemmelig i Byerne. Om Tunsberg siges der i
den oven nævnte Beretning 11904: «Indbyggerne af begge Kjøn udmerke sig ved
deres Gavmildhed og Rundhed i at yde Almisse; men det sørgelige Fylderi og
den hyppige Drukkenskab forstyrrer Hyggen i Selskaberne, og giver endog stundom
Anledning til Blodsudgydelse». Bergen og de øvrige Stæder have ikke bedre Lov.
«I alle Rigets Stæder uden Forskjel», heder det, «er en hæslig Last bleven herskende,
nemlig overhaands Drukkenskab, der ofte giver Anledning til Fredsbrud, og
undertiden endog bringer godmodige Folk til at begaa grusomme Forbrydelser,
idet Misgjerninger der holdes for Morskab. Det umaadelige Fylderi bevirker ogsaa,
at Borgere og Fremmede, ophidsede af Vinen, gribe til Vaaben og stimle sammen
i mordersk Hu, uden engang at vogte sig for at lægge voldsom Haand paa
Uskyldige; hvorfor man i hiint Land vil finde flere fordømmelige Gjerninger begaaede,
end i noget andet Land, om man saa vilde gaa til Hedningerne». Er nu end denne
1 Se ovenfor Mag. Adams Skildring. B. V. S. 418.
4 Ingerid var, som vi have seet, sin første Mand ej synderlig tro, se S. 148, om hendes øvrige
Giftermaal, og hendes Forbindelse med Ivar Sneis se S. 224. Om Christina se S. 231; om hendes senere
Udsvævelser vil der i det følgende blive talt.
* Se navnlig om Margrete, Haakon Jarls Datter, ovfr. S. 263, 268.
4 Kirchmans og Langebeks Udgave af Danmarks Korstog. II. cc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
