Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LE VE VHS
447
Tal, kan Afstanden og Forskjellen i Leveviis mellem de meest anseede og
velhavende blandt dem og de ringeste Stænder ej have været saa betydelig. Jo
længere man gik ned paa Samfundsklassernes Trin, desto mere af den ældre
Leveviis vilde man vel dog ellers da, som nu, finde bibeholdt. Hvorledes man ogsaa
i de højeste Kredse holdt gamle Skikke i Agt og Ære, derom vidne de flere
Beretninger, vi have om Begivenheder ved Harald Haardraades Hof, thi man seer
deraf, at uagtet han havde tilbragt saa mange Aar i det overforfinede
Constan-tinopel, gjorde han dog efter sin Hjemkomst ingen Forandring i de ældgamle
Hofskikke; endnu sad man i Ljorehaller med halmstrøet Jordgulv, og tømte Horn
og Bæger «om Ilden»1. Men hundrede Aar senere havde vistnok • Livet ved de
norske Kongers Hof saaledes forandret sig, at for saa vidt man tænker sig
Muligheden af at Nogen, der havde opholdt sig hos Harald Haardraade i hans sidste
Dage, kunde opleve Inge Haraldssøns Tid og da først saa Hoffet igjen, denne
da umuligt vilde kunne have gj enkj endt det, eller fundet sig til Rette, medens
derimod Skikkene under Harald neppe vare stort forskjellige fra, hvad de vare
under Harald Haarfagre. Der herskede allerede 1170 temmelig nøje bestemte
Omgangsformer og Etikette, hvilket man af Kongespejlets ikke stort senere
optegnede Regler for en vordende Hirdmands Opførsel tydeligt kan see. Den Mand,
heder det, skal baade være nem til at tage efter og forstandig, der, om han end
var hver eneste Dag i tolv Maaneder inden Hirden hos Kongen, ganske skulde
kunne tilegne sig fine og høviske Sæder2. Overhoved lægges der særdeles megen
Vegt paa «Høviskhed» (hæveska, sandsynligviis af det tydske höfisch) og «Kurteisi»
(det gammel franske courteysie, nu eourtoisie) det første mere med Hensyn til
Opførsel, det sidste fornemmelig sigtede til Klædedragten, Lader og Manerer, men
begge Ord, der fra denne Tid af nationaliseredes i Sproget, noksom vidnende om
den Indflydelse, fremmed Kulturudvikling udøvede. Riddervæsenet, der i denne
og den nærmest følgende Tid greb saa betydeligt ind i det europæiske Selskabsliv,
undlod heller ikke i Norge at have sine Virkninger, skjønt det aldrig i sin
Heel-hed indførtes eller fæstede Rødder; men at de fornemste Mænds Sønner saa vidt
muligt toge sig de franske og engelske Riddere, som de paa Korstog eller
Udenlandsrejser lærte at kjende, eller som ved en eller anden Lejlighed besøgte Norge,
til Mønstre, ligger allerede i det selv i Sagaerne oftere anvendte Udtryk
«Ridderskab» (riddaraskapr) om Indbegrebet af alle ridderlige Færdigheder, og dette
var desuden en saa godt som uundgaaelig Følge af Rejser og Tog i fremmede
Lande. Kun hindrede Folkecharakteren og Landets hele Organisation, at Ridder -
1 Se ovf. om Halldor Snorressøn, B. V. S. 234, jvfr. S. 398.
2 Kongespejlet, S. 63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
