Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LENDERMÆND OG ANDRE HØVDINGER I NORGE 5
ladet sig overtale til at forlade Kong Eystein og træde over paa Inges Parti,
men som dog senere viste sig Erling intet mindre end gunstig. I det følgende
ville vi ogsaa finde flere anseede Mænd fra Thrøndelagen, der benyttede den
første Anledning, der tilbød sig, for at afryste Erlings Herredømme. Trods de
Fordele, det tilbød Aristokratiet i Almindelighed, maa de have betragtet det
som en Ophøjelse af de sydligere Landsdele paa Thrøndelagens Bekostning.
I begge Naborigerne var Hoffets Stemning ugunstig for Erling. Sveriges
Konge var siden 1161 Karl Sverkessøn, der i dette Aar havde angrebet og dræbt
Kong Magnus Henrikssøn, Dronning Ingerids Søn af første Egteskab, og en Halv
broder af Orm Kongsbroder, der, som ovenfor nævnt, havde taget sin Tilflugt
til ham. Da Orm var en ivrig Tilhænger af Erling og Magnus, kan man allerede
heraf slutte, at Forholdet mellem Kong Karl og Erling maatte være meget spendt,
og der meldes ogsaa udtrykkeligt, baade at Levningerne af Sigurd Markusfostres
Flok efter dennes Fald tog sin Tilflugt til Karl, som lovede dem sin Hjelp, og
at Karl Sverkessøns Medbejler til Tronen, den dræbte Kong Eriks Søn Knut,
opholdt sig i Norge fra 1164 til 1169. Ogsaa Jarlen i Gautland, Byrge Brosa, der
efter Kong Magnus Henrikssøns Fald havde egtet hans Enke, Brigida, Harald
Gilles Datter, viste sig siden fiendtlig stemt mod Erling. Kong Karl selv var
gift med en Systerdatter af Kong Valdemar i Danmark, og stod i det nøjeste
Venskabsforbund med ham. Allerede dette, om intet andet, maatte bestemme
Karis Stilling lige overfor Erling, thi Valdemar var nu, som vi strax skulle see,
Erlings farligste og mægtigste Uven.
2. Danekongen Valdemars første Forsøg paa at erhverve Norge
eller en Deel deraf.
Det er ovenfor berettet, hvorledes Erling, strax efter at have faaet sin Søn
Magnus tågen til Konge i Bergen, drog med ham, Dronning Ingerid, Arne Kongs
maag og flere af sine Tilhængere til Danmark, for at anmode Valdemar om Bi
stand imod Haakon Herdebreid og dennes Parti, og hvorledes Valdemar ogsaa
lovede at hjelpe Magnus til at erhverve Norges Krone, imod at faa den Deel af
Landet, som de ældre Danekonger, Harald Gormssøn og Sven Tjugeskegg havde
havt, nemlig Viken indtil Rygjarbit. Der tales imidlertid intet om, at Erling
virkelig fik en saadan Hjelp, og det synes overhoved, som om det ikke kostede
ham saa megen Anstrengelse at overvinde Haakon. Muligt, at han ej behøvede
større Bistand fra Valdemar, end den, som bestod deri, at denne ikke kom hans
Modstandere til Hjelp; men for dette alene var rigtignok den betingede Priis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
