Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
6
altfor høj. Da Erling nu heldigt havde overvundet først Haakon Herdebreid,
og siden Sigurd Markusfostre, uden nogen Hjelp fra Valdemar, lod han ogsaa
sin Søn Magnus krone, uden at spørge Valdemar ad, eller at gjøre nogen Mine
til at aftræde ham Viken. Valdemar var imidlertid ikke til Sinds at lade det
bero hermed, men saa snart han hørte, at Erling havde adspredt alle sine Mod
standeres Flokke, sendte han nogle af sine Mænd med Breve til Erling og Magnus,
hvori han mindede dem om den trufne Aftale, og gjorde Fordring paa Viken.
Dette Gesandtskab maa være indtruffet i Bergen strax efter Kroningen, altsaa
paa en Tid, da Erling mindre end nogensinde kunde føle sig opfordret til at efter
komme Fordringer om at afstaa nogen Deel af Riget. Da Erling havde modtaget
Brevene, raadførte han sig med sine Mænd om Sagen, men alle svarede eenstem
migt, at Danerne ikke skulde faa det aller mindste af Norge, og at den Tid havde
været værst for Landet, da Danerne havde havt Magten. Erling holdt imidlertid
gode Miner med de danske Sendebud, og da de trængte paa at han skulde give
et endeligt Svar, bad han dem at vente lidt indtil Høsten, og da følge med ham
til Viken, hvor han vilde give dem Svar, naar han først havde hørt de forstandigste
Vikverjers Mening. Sendebudene fandt sig heri, og droge om Høsten i Følge med
Erling til Tunsberg. Herfra sendte Erling Mænd over til Sarpsborg, og lod til
stevne Borgarthing for de fire Fylker, hvoraf Viken nu bestod. Til den bestemte
Thingtid begav Erling sig derhen med sit Følge, hvoriblandt Danekongens Sende
mænd. Da Thinget var sat, traadte Erling frem, underrettede Forsamlingen om,
hvilken Aftale han tidligere havde indgaaet med Danekongen, og sagde, at han
vilde holde den, hvis Bønderne i Viken samtykkede i, heller at tjene Danekongen,
end Magnus, der nu var indviet og kronet til Riget. Bønderne svarede: «for ingen
Priis ville vi blive Danekongens Mænd, saa længe en eneste af os Vikverjer er
i Live». Og dermed løb hele Thingalmuen op med Raab og Skrig, bad Erling
at holde de Eder, han havde aflagt til hele Landets Folk, om at forsvare Sønnens
Rige, og sagde at de alle heri vilde staa ham bi. Nu hævedes Thinget, og med
denne Besked maatte de danske Sendebud drage tilbage. Herover opstod der,
som venteligt var, stor Harme ved Kong Valdemars Hof. Der hørtes mange
haarde Udladelser om Erling, saavel som om Nordmændene i Almindelighed.
Det viste sig altid, sagde man, at de opførte sig slet, naar det kom til Stykket,
og der gik Ord om, at Kongen til næste Aar selv vilde drage med en Hær til Norge,
for at tugte dem. Hertil opfordredes han ogsaa paa det ivrigste af Sigurd Markus
fostres fordrevne Tilhængere, der, som vi ovenfor have seet, havde taget deres
Tilflugt til ham, da det viste sig, at Kong Karl ej kunde udrette noget for dem1.
1 Disse Flygtninger ere sandsynligviis de Nordmænd, der i stor Mængde (innumerabiles viri boni &
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
